Max Reinhardt

Max Reinhardt, Maximilian Goldmann, 1873-1943, østrigsk-tysk skuespiller, instruktør og teaterleder. Max Reinhardt debuterede som skuespiller i Wien, men blev af Otto Brahm 1894 hentet til Deutsches Theater i Berlin, hvor han blev i ni år.

Det var imidlertid som instruktør og teaterleder, at Max Reinhardt blev internationalt berømt. 1905 overtog han direktørposten efter Brahm på Deutsches Theater, som han 1906 supplerede med studioscenen Kammerspiele.

Hans opsætninger var præget af en sjælden musikalitet og sensualisme. Han mestrede både de store forestillinger med brug af hele teatrets tekniske apparat og det fint afstemte kammerspil. 1919 fik han med Großes Schauspielhaus sit længe ønskede store teater, hvor han bl.a. satte Hugo von Hofmannsthals klassikerbearbejdelser op i iscenesættelser, der viste hans suveræne brug af lyset og håndtering af et stort antal statister.

1920 koncentrerede han sin teatervirksomhed om Østrig og lagde grunden til Salzburg som festspilby. Hans oprindelige opsætning af den gamle moralitet Jedermann (Det gamle Spil om Enhver) i Hofmannsthals bearbejdning) kan stadig opleves på Domkirkepladsen.

1938 emigrerede Max Reinhardt, der var af jødisk afstamning, til USA, hvor han bl.a. oprettede en teaterskole i Hollywood. Her havde han i 1935 skabt en filmversion af Shakespeares A Midsummer Night's Dream (En Skærsommernatsdrøm), men han formåede ikke at gøre sig gældende inden for amerikansk teater. Reinhardt var hovedskikkelsen inden for tysk teater i første halvdel af 1900-t., og flere generationer af Tysklands betydelige skuespillere og filmfolk havde hans teater som udgangspunkt.

1920 gæstespillede Max Reinhardt og hans ensemble på Casino i København med en række klassiske og moderne forestillinger, bl.a. de epokegørende opsætninger af August Strindbergs to kammerspil Tordenluft og Spøgelsessonaten.

Hans storslåede iscenesættelser inspirerede bl.a. Johannes Poulsen, og Spøgelsessonaten gjorde et dybt indtryk på den unge Kjeld Abell.

1921 instruerede Max Reinhardt Orfeus i Underverdenen på Casino og i 1930 Flagermusen på Det Kongelige Teater.