Peter Oskarson, f. 1951, svensk instruktør og teaterleder. Han var initiativtager til Skånska teatern, som han var tilknyttet 1973-82. I 1981 bidrog han til det provokerende Göteborg-manifest (se Göteborg stadsteater). Han var leder af Folkteatern i Gävle 1983-87 og instruktør 1987-90 i teatrets kollektive ledelsesperiode. 1990 grundlagde han et forskningscenter for teater og folkekultur, Hälsingegården i Järvsö. Fra 1993 er han kunstnerisk leder af Orionteatern i Stockholm og fra 1997 igen leder af Folkteatern i Gävle.