Faktaboks

Gustaf Gründgens
Født
22. december 1899
Død
7. oktober 1963

Gustaf Gründgens, Gustav Gründgens, 22.12.1899-7.10.1963, tysk skuespiller, instruktør og teaterleder. Gustaf Gründgens' berømteste rolle var Mefistofeles i Goethes Faust, som han spillede første gang 1922. Mephisto: Roman einer Karriere er også titlen på Klaus Manns nøgleroman fra 1936, der hudfletter Gründgens' opportunisme under naziregimet.

Efter deltagelse i 1. Verdenskrig, uddannelse og forskellige engagementer indledte Gustaf Gründgens sin kunstneriske karriere i 1923 med tilknytning til Kammerspiele i Hamburg, hvor han i de kommende fem år medvirkede i talrige opsætninger. Hans repertoire omfattede klassiske roller og samtidig dramatik. Han debuterede i 1924 som instruktør i Leipzig, og fra 1927 blev han engageret ved Deutsches Theater i Berlin. Frem til 1933 medvirkede han i talrige roller og iscenesættelser. I 1932 spillede han Mefistofeles i Lothar Müthels (1896-1964) opsætning af Faust på Preussisches Staatstheater.

Som ministerpræsident i Preussen tilbød Hermann Göring i 1934 Gründgens at overtage ledelsen af det kuldsejlede preussiske statsteater. Gründgens lederskab i perioden 1937-45 anses af nogle som garant for den tyske humanistiske tradition. Han spillede Hamlet på Kronborg i 1938 og læste op af bl.a. Herman Bang i København i 1942. Hans nyopsætning af Faust I i 1941 og Faust II i 1942 med ham selv i Mefistofeles' skikkelse blev et sandt triumftog. Gründgens håndterede sin placering i systemet med en halsbrækkende virtuositet, der også kendetegnede ham som kunstner og svigtede ikke venner i nød, uanset om de var jøder eller kommunister.

I 1945 blev Gründgens interneret af russerne, men antinazister gik i forbøn for ham og udvirkede hans lødladelse, så i maj 1946 stod han atter på scenen, denne gang på Deutsches Theater i Berlins sovjetiske sektor. I 1950'erne udnævntes han til teaterleder, først i Düsseldorf, siden i Hamburg, hvor han supplerede det klassiske repertoire med ny europæisk dramatik. Han blev Adenauer-æraens fremmeste vesttyske teatermand og gæstespillede som Mefistofeles i Edinburgh, Moskva og New York. I 1959 iscenesatte han på forfatterens egen opfordring urpremieren på Bertolt Brecht Die heilige Johanna der Schlachthöfe i Hamburg.

Klaus Manns roman Mephisto udgør, især efter István Szábos oscarbelønnede filmatisering i 1981, et af de mest effektive karaktermord i 1900-tallets europæiske kulturhistorie. Bogens og filmens Hendrik Höfgen skygger for virkelighedens Gustaf Gründgens, og den robuste Klaus Maria Brandauer er i filmrollen som Höfgen på det nærmeste forbilledets diametrale modsætning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig