Jerzy Grotowski

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jerzy Grotowski, 1933-1999, polsk teaterleder. I 1959 overtog han sammen med dramaturgen Ludwik Flaszen (f. 1930) et lille teater i byen Opole og skabte Teatret med de tretten rækker, som senere blev til Teaterlaboratorium i Wrocław. I 1966 fik teatret sit internationale gennembrud. Grotowskis manifest Towards a poor Theatre (1968) revolutionerede mødet mellem skuespilleren og tilskueren, idet alle overflødige elementer blev fjernet. Skuespilleren var trænet til at reagere på de mindste impulser i et fastlagt partitur. Teaterlaboratoriets sidste forestilling, Apocalypsis cum Figuris, blev spillet i 13 år frem til 1981, sideløbende med såkaldt parateater, som helt opløste skellet mellem tilskuer og skuespiller. I 1984 lukkede teatret.

Grotowski har siden 1986 boet i Italien, hvor han skaber teater som drivkraft for personlig kunstnerisk udvikling. Det er teater uden tilskuere og en slags videreførelse af Konstantin Stanislavskijs de fysiske handlingers metode. En af Grotowskis elever er Eugenio Barba, som med det danske Odin Teatret har benyttet mange af Teaterlaboratoriets principper.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om Jerzy Grotowski i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
EEC
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki