Gösta Ekman den ældre var en svensk skuespiller, instruktør og teaterleder. Ekman begyndte i 1908 som turnéskuespiller og arbejdede fra 1913 ved forskellige teatre i Stockholm. I 1930'erne var han chef for Konserthusteatern og Vasateatern, hvor han bl.a. samarbejdede med Per Lindberg.
Ekman var gæsteskuespiller i hele Norden som sin tids mest kendte svenske skuespiller. Han favnede bredt fra charmerende elskerroller og rene farcefigurer til klassisk tragedie. Han havde ingen egentlig skuespilleruddannelse, men byggede sine roller op ud fra intuition og fantasi. I sine senere år fortolkede han med stor indlevelse splittede sjæle, fx i Ragnar Josephsons Kanske en diktare (1932, filmatiseret 1933) og i Hamlet (1934). Ekman spillede stum- og lydfilmroller både i svensk og tysk film, bl.a. i F.W. Murnaus Faust (1926), og udgav en selvbiografi, Den tänkande August (1928).
Sønnesønnen Gösta Ekman den yngre var også skuespiller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.