Faktaboks

Per Bronken
Født
13. marts 1935, Tromsø, Norge
Død
4. oktober 2002, Oslo, Norge
Per Bronken
Per Bronken. Foto 1968.
Af /Norsk Folkemuseum.
Licens: CC BY NC SA 4.0

Per Bronken var en norsk instruktør og forfatter. Bronken var skuespiller 1957-60 på Riksteatret og havde enkelte filmroller.

Afbrudt 1967-69 af to sæsoner på Nationaltheatret var han 1961-89 instruktør på tv-teatret og iscenesatte her store klassikerforestillinger, bl.a. en række Ibsen-opsætninger i 1970'erne, samt moderne dramatik, intimt som i Genets Stuepigerne (1964), effektfuldt som i Nordahl Griegs Nederlaget (1966).

Hans tv-serier omfatter bl.a. Benoni og Rosa (1975, efter Knut Hamsun) og Jenny (1982, efter Sigrid Undset). Bronken debuterede som lyriker i 1955 og har udgivet flere digtsamlinger, fx Knapt tilmålt tid (1987) og romanen Avbrutt karneval (1961).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig