Alan Bennett

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Alan Bennett, f. 1934, engelsk skuespiller og dramatiker med et omfattende forfatterskab af teaterstykker, tv-spil og filmmanuskripter siden debuten som dramatiker med Beyond the Fringe i Edinburgh 1960. Værkerne er ikke sjældent vandret fra det ene medium til det andet i forskellige versioner. Forfatterskabet har bragt ham en række engelske priser, og flere af teksterne er udgivet. Bennett er meget lidt spillet i Danmark: DR-TV har i 1984 produceret og udsendt to enaktere, Det handler ikke om bingo og En kvinde uden betydning, og Skuespillernes Teater opførte i 1993 en Bennett-monolog Talking Heads, oprindelig en tv-serie (1988). Bennett har desuden skrevet blandt andet manuskript til John Schlesingers tv-film En englænder i Moskva (An Englishman Abroad, BBC 1983) og til spillefilmen A Private Function (1984, Gris på gaflen), instrueret af Malcolm Mowbray.

Bennetts foretrukne form er komedien med en vittig, ironisk dialog, som kan rumme genklange af Oscar Wildes. Hans gennemgående tema er det engelske samfunds forfald og dets borgeres fortvivlet-komiske forsøg på at definere sig selv i forhold til verden, ofte ved at anvende sproget som et skjold.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
BL-M
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki