Richard Schechner, f. 1934, amerikansk teaterleder og -instruktør; professor ved New York University. Schechner er en af teatrets teoretikere med en bred baggrund i praktisk teaterarbejde. Han har iscenesat mange produktioner, ofte med basis i workshopper. Han var grundlægger og 1967-80 leder af The Performance Group i New York. I Essays on Performance (1976, 2. udvidede udg. 1988) har han på teaterantropologisk grundlag påpeget fjerne rødder for 1900-t.s nye teaterformer.