Belgien - teater, Belgiens teater har i den nordlige del af landet været præget af hollandsk teatertradition. Stor betydning fik Het Vlaamsch Volkstooneel (Flamsk Folketeater), som blev grundlagt 1920 af Jan-Oskar de Gruyter (1885-1929), og som bragte forestillinger af høj kvalitet rundt i hele det flamske område, bl.a. Michel de Ghelderodes dramatik. Det franskpåvirkede teaterliv fik Bruxelles som sit traditionelle hovedsæde, fra 1700-t. koncentreret omkring Théâtre royal de la Monnaie, der hyppigst opførte operaer, og Théâtre royal du Parc, den egentlige talescene. I Bruxelles oprettedes 1945 Théâtre national de Belgique (Belgisk nationalteater); en afdeling heraf skulle under navnet Nationaal Tooneel dække teaterlivet i landets nordlige del. Internationalt er belgisk teater mest kendt for sin dramatik, fx af symbolisten Maurice Maeterlinck.

Læs videre om dans i Belgien eller om Belgien generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig