• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Byzans - teater

Oprindelig forfatter SveC Seneste forfatter Redaktionen

Teatret fik i Det Byzantinske Rige en enestående dobbeltrolle: Det bevarede den dramatiske genre mimen, længe efter at den var ophørt med at eksistere i Rom, og det frembragte kirkespil, flere hundrede år før noget tilsvarende ses i vest.

Det er dog svært at tegne et klart billede af byzantinsk teater, da kildematerialet er fragmentarisk og ofte stammer fra fjendtligt stemte kirkefædre.

Mimen var en kontroversiel teaterform. Den var populær i vide kredse — kejser Justinian 1. giftede sig således ca. 523 med mimeskuespilleren Theodora — men kirken angreb den hårdt.

Særlig kendt er kirkefaderen Johannes Chrysostomos' skrift mod spil og teater Contra ludos et teatra fra ca. 400. Chrysostomos raser især mod den såkaldte biologikos mimos (hverdagen taget på kornet) med dens højdepunkt, en meget virkelighedstro gengivelse af et ægteskabsbrud. Mimens realisme og drøje komik blev senere overført til forholdet mellem jomfru Maria og Josef.

Allerede tidligt havde den byzantinske liturgi fået en dramatisk karakter med alternerende recitationer, monologer og hymner med solo og korsvar, ligesom også det øverste af kirkerummet var, og er, indrettet som et romersk teater: Teatrets store bagvæg genfindes i den ortodokse kirkes ikonostase med den høje midterdør og de to lavere sidedøre.

Fra 300-t. er bevaret nogle dialoger af den hellige Methodios med kristent indhold, deriblandt en samtale mellem ærkeenglen Gabriel og Maria, der er stærkt i tvivl, om hun tør påtage sig hvervet som Guds moder. Efter al sandsynlighed er disse dialoger blevet opført i kirken med fordelte roller.

Det mest fascinerende resultat af mødet i Det Byzantinske Rige mellem antikkens digtformer og den nye kristne mytologi er tragedien Christos paschon (Den lidende Kristus) af en ukendt forfatter fra 1000- eller 1100-t.

Den er en bearbejdelse af græske tragedier, deriblandt syv af Euripides og to af Aischylos; vers fra Medea er her, med ganske få ændringer, lagt i munden på jomfru Maria. Det er dog uvist, om formålet var læsning eller opførelse.

Læs mere om Det Byzantinske Rige.