Amatørteater, teater, som dyrkes af personer, der ikke har skuespilkunst som profession, men spiller teater som fritidsbeskæftigelse eller i pædagogisk øjemed fx for at skabe opmærksomhed omkring væsentlige spørgsmål. Gennem tiderne er amatørteatret bl.a. blevet brugt til at anskueliggøre temaer inden for kristendommen i almindelighed (middelalderens kirkespil), inden for den katolske modreformation (jesuiterordenens teater i 1600-t.) eller inden for den protestantiske lære. Amatørteater er blevet dyrket for at styrke politiske venstrepartiers synspunkter ("agitprop" i 1920'ernes USSR og Tyskland og "Revolutionært Teater" i Danmark i 1930'erne), for at synliggøre minoritetsgrupper (fx bøssers og lesbiskes teater) og for at skabe aktivitet omkring lokalsamfundets problemer eller festligholde historiske mindedage (egnsspil).
Amatørteatrets frie stilling i forhold til det professionelle teaters konventioner har gjort det muligt, at reformivrige og talentfulde dyrkere af amatørteater har kunnet forny spillestilen. Blandt disse var fx André Antoine og K.S. Stanislavskij, der skabte naturalismen i henholdsvis Frankrig og Rusland i slutningen af 1800-t., ligesom gruppeteatre, der bl.a. involverede amatører, i 1960'erne medvirkede til igen at frigøre teatret fra naturalismen.
Se også Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS) og dilettant.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.