eksperimentalteater

Eksperimentalteater, en betegnelse for ukonventionelt og eksperimenterende teater, som upræcist er anvendt om meget teater i 1900-t.

Brugen strækker sig fra André Antoines Théâtre Libre (1887), som bl.a. blev forbillede for August Strindbergs Den skandinaviska Försöksteatern i København (1889), til små afvigelser i repertoiret på 1970'ernes og 1980'ernes konventionelle teatre.

Antoines og Strindbergs arbejde på deres små scener havde til hensigt for teatret at udvikle naturalismen, som for længst havde manifesteret sig i billedkunst og litteratur.

Denne vilje til ny form er i slægt med meget af den aktivitet, som i 1900-t.s anden halvdel finder sted på værkstedsteatre og avantgardescener, dvs. teatre, som har fundet deres udtryksformer, men nu søger et publikum i opposition til det konventionelle teater.

Heroverfor står de egentlige teaterlaboratorier, som fortsat er formsøgende og kun med lange mellemrum afprøver deres resultater over for et publikum. Som eksempler kan nævnes Peter Brooks Centre internationale de recherches théâtrales i Paris (1970) og Eugenio Barbas Nordisk Teaterlaboratorium (Odin Teatret) i Holstebro fra 1966.