musical

© Det Ny Teater

Musical. Det Ny Teaters plakat for opsætningen af West Side Story i 1998, baseret på filmplakaten fra 1961. Forestillingen er en moderne version af Shakespeares Romeo og Julie, og på plakaten er den berømte balkon erstattet af New Yorks karakteristiske brandtrapper.

musical, oprindelig en amerikansk teaterform, hvor talt dialog veksler med sang, dans og optrin. Genren udvikledes på Broadway i New York i begyndelsen af 1900-t. med rødder i europæisk operette, britisk music-hall og amerikansk underholdning.

Musicals lever i spændingsfeltet mellem film og teater. Mange musicals findes i såvel teater- som filmversioner, oftest med teaterversionen som den første. I visse tilfælde er en teatermusical baseret på en film, der ikke selv er en musical (fx La Cage aux folles).

Som den første egentlige musical regnes Jerome Kerns og Oscar Hammerstein II's (1895-1960) Show Boat fra 1927. Her cementeredes formen med en forestilling i to akter, hvor sange og optrin var direkte integreret i det dramatiske forløb og med musik inspireret af især jazz og ragtime. George Gershwins og Cole Porters værker med deres raffinerede og dog iørefaldende musik var væsentlige for genrens udvikling.

Musicalen tegnedes i sin første store periode 1940-60 især af Hammerstein II og Richard Rodgers. Med deres Oklahoma! (1943), hvor dansen første gang brugtes som medfortællende element, samt bl.a. South Pacific (1949) og The Sound of Music (1959) etableredes genren som specifikt amerikansk, båret af et optimistisk livssyn. Forestillingerne byggedes på enkle, romantiske plot, hvor tilsyneladende uforenelige personligheder fra hver sit kulturelle og sociale miljø langsomt nærmer sig hinanden for i finalen at fuldbyrde en lykkelig slutning.

© Polfoto

Irving Berlin fotograferet i maj 1943. Den russisk fødte komponist blev ophavsmand til et betydeligt antal populære melodier og musicals, ligesom han skrev musikken til mange Hollywood-film.

Et stort opbud af korsangere og en scenografisk overdådighed prægede perioden, som bl.a. inkluderede musicals som Irving Berlins Annie Get Your Gun (1946), Frank Loessers Guys & Dolls (1950), Alan J. Lerners (1918-86) og Frederick Loewes (1956) My Fair Lady samt Leonard Bernsteins West Side Story (1957).

Senere inspirerede det moderne teaters virkemidler iscenesættelsen af fx Fred Ebbs (1932-2004) og John Kanders (f. 1927) Cabaret (1966) med dens fortællemæssige og sceniske spring i tid og sted. I 1968 markerede Galt MacDermots (f. 1928), Gerome Ragnis (f. 1942) og James Rados (f. 1939) forestilling Hair et brud i genrens udvikling med dens inddragelse af rockmusik.

Fra 1970 og frem udvikledes i London den moderne musical, der hverken rummer dialog eller den traditionelle happy end. Drivkraften var Andrew Lloyd Webber, der med forestillinger som Jesus Christ Superstar (1971), Evita (1978), Cats (1981) og Phantom of the Opera (1986) førte musicalen nærmere operaens form, understregede det sceniske element og introducerede kontroversielle personer som heltefigurer. Mytiske fortællinger i spektakulære iscenesættelser, præget af den teknologiske udvikling, er karakteristisk for den moderne musical.

Med Webbers og franskmændene Alain A. Boublils (f. 1941) og Claude-Michel Schönbergs (f. 1941) forestillinger, bl.a. Les Misérables (1980) og Miss Saigon (1989), har genren nået en hidtil uset popularitet og global udbredelse; Abbas mandlige medlemmer Björn Ulvaeus og Benny Andersson har stået bag Chess (1984, med Tim Rice) og Mamma Mia! (1999), der senere blev filmatiseret (2008). I Danmark har forestillinger som Skatteøen (1986) og Cyrano (1992), begge med musik af Sebastian, samt Atlantis (1993) været eksempler på dette. Se også showdans og musikdramatik.

Film

© Polfoto/Jens Dige

Musical. Pressefotografering ved lanceringen af musicalen BE-BOP-A-LULA i 2007 med bl.a. Peter Belli.

Musicalen slog igennem som en hovedsagelig amerikansk filmgenre efter tonefilmens fremkomst i slutningen af 1920'erne og havde sin storhedstid 1930-60. De første filmmusicals, fx Charles F. Reisners (1887-1962) The Hollywood Revue of 1929 (1929) og John Murray Andersons (1886-1954) The King of Jazz (1930), bestod ofte af en række enkeltnumre med kendte kunstnere fra filmens, varietéens, teatrets og radioens verden.

Tidligt blev også operetter, fx The Merry Widow (1934, Den glade Enke), instrueret af Ernst Lubitsch og med Maurice Chevalier og Jeanette MacDonald, samt Broadway-musicals filmatiseret. Med Busby Berkeleys koreografi til film som Gold Diggers of 1933 (1933, Gold Diggers) og 42nd Street (1933, 42. Gade) fik filmmusicalen en mere selvstændig form med moderne, jazzet underholdningsmusik, stepdans og ekstravagante ensemblenumre. Højdepunkter i 1930'erne var bl.a. Top Hat (1935) og Swing Time (1936), instrueret af hhv. Mark Sandrich (1900-45) og George Stevens, hvor Fred Astaire og Ginger Rogers dannede par.

Med producenten Arthur Freed (1894-1973) som samlingspunkt fra 1939 indtil slutningen af 1950'erne stod filmselskabet MGM for nogle af genrens klassikere. Det gælder fx Victor Flemings (1843-1949) The Wizard of Oz (1939, Troldmanden fra Oz), der gjorde Judy Garland til filmstjerne, Vincente Minnellis An American in Paris (1951, En amerikaner i Paris), Gene Kellys og Stanley Donens Singin' in the Rain (1952, Syng i sol og regn), begge med Gene Kelly i hovedrollen, og Minnellis The Band Wagon (1953, Let på tå) med Fred Astaire.

Fra tiåret omkring 1960 huskes især filmatiseringer af store teatermusicals som Joshua Logans (1908-88) South Pacific (1958), Robert Wises (f. 1914) West Side Story (1961), George Cukors My Fair Lady (1964) og Wises The Sound of Music (1965).

Af de få musicals, der er produceret efter 1970, er de fremtrædende især Bob Fosses filmudgave af Cabaret (1972) samt filmatiseringerne af de nye rockmusicals, fx Milos Formans Hair (1979), og britiske teatermusicals som Norman Jewisons Jesus Christ Superstar (1973) og Alan Parkers Evita (1996). Hertil kommer tegnefilm fra Disney-koncernen, fx The Beauty and the Beast (1991, Skønheden og udyret), som også kan betragtes som musicals.

Af de få ikke-amerikanske musicals kan nævnes den tyske Der Kongreß tanzt (1931, Kongressen danser), instrueret af Erik Charell (1894-1974), samt de franske Sous les toits de Paris (1930, Under Paris' tage), instrueret af René Clair, og Les Demoiselles de Rochefort (1967, Pigerne fra Rochefort), instrueret af Jacques Demy. Til de få egentlige danske filmmusicals hører Torben Anton Svendsens Mød mig på Cassiopeia (1951) med musik af Kai Normann Andersen.

Udvalgte musicals

teater-version	titel	musik	tekst	filmversion	instruktion
1927	Show Boat	Jerome Kern	Oscar Hammerstein II	1929	Harry A. Pollard
				1936	James Whale
				1951	George Sidney
	42nd Street	Harry Warren	Bradford Ropes & Rian James	1933	Lloyd Bacon
	Top Hat	Irving Berlin	Alexander Faragó & Karl Noti	1935	Mark Sandrich
	The Wizard of Oz (Troldmanden fra Oz)	Harold Arlen & Herbert Stothart	L. Frank Baum & Noel Langley	1939	Victor Fleming
1943	Oklahoma!	Richard Rodgers	Oscar Hammerstein II	1955	Fred Zinnemann
1946	Annie Get Your Gun	Irving Berlin	H. & D. Fields	1950	George Sidney
1949	South Pacific	Richard Rodgers	Oscar Hammerstein II	1958	Joshua Logan
	An American in Paris (En amerikaner i Paris)	George Gershwin	Alan Jay Lerner	1951	Vincente Minnelli
	Singin' in the Rain (Syng i sol og regn)	Navio Herb Brown & Lennie Hayton	Betty Comden & Adolph Green	1952	Stanley Donen & Gene Kelly
1950	Guys & Dolls	Frank Loesser	Abe Burrows & Jo Swerling	1955	Joseph L. Mankiewicz
1956	My Fair Lady	Frederick Loewe	Alan Jay Lerner	1964	George Cukor
1957	West Side Story	Leonard Bernstein	A. Laurents & Steven Sondheim	1961	Jerome Robbins & Robert Wise
1959	The Sound of Music	Richard Rodgers	H. Lindsay & R. Crouse	1965	Robert Wise
1964	Fiddler on the Roof (Spillemand på en tagryg)	J.Bock	L. Stein	1971	Norman Jewison
1966	Cabaret	J. Kander	F. Ebb & J. Masteroff	1972	Bob Fosse
1968	Hair	Galt MacDermot	Gerome Ragni & James Rado	1979	Milos Forman
1971	Jesus Christ Superstar	Andrew Lloyd Webber	Tim Rice	1973	Norman Jewison
1972	Grease	J. Jacobs & W. Casey	J. Jacobs & W. Casey	1978	Randal Kleiser
1976	A Chorus Line	Marvin Hamlisch	E. Kleban, N. Dante & J. Kirkwood	1985	Richard Attenborough
1978	Evita	Andrew Lloyd Webber	Tim Rice	1996	Alan Parker
1981	Cats	Andrew Lloyd Webber	T.S. Eliot
1983	La Cage aux folles	J. Herman	J. Herman & H. Fierstein	1978	Edouard Molinaro
				1996	Mike Nichols
1985	Chess	Benny Andersson	Tim Rice & Björn Ulvaeus
1980	Les Misérables	Claude-Michel Schönberg	Alain Boublil	1995	John Caird & Trevor Nunn (Les Misérables in Concert)
1986	The Phantom of the Opera	Andrew Lloyd Webber	C. Hart & Stilgoe	2004	Joel Schumacher
1989	Miss Saigon	Claude-Michel Schönberg	Alain Boublil & R. Maltby jr.
1994	The Beauty and the Beast (Skønheden og udyret)	Alan Menken	Howard Ashman, Tim Rice & Linda Woolverton	1991	Gary Trousdale & Kirk Wise (tegnefilmudgaven)