skyggeteater

Skyggeteater, skyggespil, teaterform, hvor dukker fremkalder skygger på et hvidt lærred; skuespillere kan også fremkalde skyggerne.

Skyggeteatret er formentlig udsprunget af shamanistiske ritualer for senere at antage en mere teateragtig form. Det kendes fra ca. 200 f.Kr. i Indien, hvorfra det spredtes til Sydøstasien.

Der spilles med flade, bemalede dukker, der af en fortæller bevæges på stænger til musikledsagelse. Særlig udviklede former findes på Java og Bali, og teaterformen er fortsat populær i bl.a. Sydindien, Cambodja og Thailand.

I Kina blev der spillet skyggeteater fra 1000-t.; den kinesiske type spredtes til Mellemøsten og Europa. En mere folkelig skyggeteaterform udvikledes med den "respektløse" tyrk Kara-göz, der spredtes fra 1300-t. i Osmannerriget (se Karagiozis).

I Frankrig udvikledes i 1700-t. ombres chinoises, som var dukker udskåret af træ eller metal og så bevægelige, at de kunne gestikulere og danse. Det franske skyggeteater har inspireret teatre som Laterna Magika i Prag, mimere verden over og skabere af animationsfilm, hvor skyggeteknikken ofte ses anvendt; teknikken brugtes tillige i Lotte Reinigers (1899-1981) silhuetfilm fra 1920'erne og 1930'erne.