Faktaboks

Harald Engberg

Harald Max Engberg

Født
26. februar 1910
Død
7. april 1971

Harald Engberg var en dansk teater-, ballet- og litteraturanmelder.

Engberg blev i 1945 fastansat på Politiken, hvor han efter Frederik Schybergs død i 1950 blev den ledende teaterkritiker og fra 1963 var kulturel chefredaktør.

Hans interesse var væsentligt vendt mod udenlandsk samtidsdramatik i modsætning til det danske dramas provinsialisme. Han skrev en række bøger, bl.a. Teatret 1945-52 (1952), Brecht på Fyn (1966) og Den unge vredes tid (1970).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig