Burgtheater

Burgtheater, østrigsk teater, grundlagt 1741 i Wien af kejserinde Maria Theresia; det fik 1776 status som nationalteater. Teatrets glanstid lå i 1800-t.: Dramaturgen Joseph Schreyvogel (1768-1832) gjorde Burgtheater til en scene for tysk drama og kæmpede en ofte bitter kamp mod censuren for retten til at opføre tragedier af Franz Grillparzer; Heinrich Laube prioriterede det nye franske salondrama, mens Franz von Dingelstedt (1814-81) vendte tilbage til klassikerne, især Wiliam Shakespeares krønikestykker.

I 1900-t. stod Burgtheater for en konservativ linje, 1939-45 blev det ledet af det tyske NSDAP-medlem Lothar Müthel (1896-1964), der i 1943 iscenesatte Shakespeares Købmanden i Venedig med Werner Krauss som Shylock. Ellers blev det efterhånden ærværdige Burgtheater ikke nogen udpræget propagandistisk platform, og den konservative linje kunne efter krigen fortsætte ubrudt. Bertolt Brecht var af politiske grunde adgangsforment lige til 1966, da man satte Leben des Galilei op med skuespilleren Curd Jürgens (1915-82).

Burgtheater forblev et mødested for det bedre borgerskab, indtil instruktøren Claus Peymann i 1986 overtog ledelsen og indvarslede en provokerende repertoirepolitik, der kulminerede i 1988 med Thomas Bernhards angreb på Østrigs nazistiske fortid, Heldenplatz. Efterfølgeren Nikolaus Bachler (f. 1951) fortsatte 1999-2008 Peymanns linje. I 2005 åbnede Burgtheater sine porte for Hermann Nitschs Orgien Mysterien Theater, der hermed udførte dets 122. aktion.

2010 havde Burgtheater verdenspremiere på den danske filminstruktør Thomas Vinterberg og hans medforfatter Mogens Rukovs (1943-2015) stykke Das Begräbnis (da. Begravelsen). Stykket er en fortsættelse af dogmefilmen Festen fra 1998. Også Vinterbergs og Rukovs Die Kommune (da. Kollektivet) fik i 2011 urpremiere på Burgtheater i Vinterbergs iscenesættelse.

Teatret, der udbrændte i 1944 og blev færdigrestaureret i 1955, har tre anneksscener: Akademietheater, Kasino og Vestibül.