Großes Schauspielhaus, Friedrichstadtpalast, teater i Berlin, i en årrække sæde for Zirkus Schumann, ombygget 1919 af arkitekten Hans Poelzig i pseudoklassisk stil med amfiteatralsk indrettede siddepladser og fremskudt orchestra.

Faktaboks

Også kendt som

Friedrichstadtpalast

Teaterbygningen imødekom instruktøren Max Reinhardts drøm om det store folkelige teater og dannede ramme om nogle af hans berømteste iscenesættelser: Aischylos' Orestien, Shakespeares Hamlet og Romain Rollands revolutionsdrama Danton (alle 1919).

Fra 1924 forvandledes Großes Schauspielhaus til operette- og revyscene under ledelse af Erik Charell (1894-1974), hvor premieren i 1930 på Im weissen Rössl (Sommer i Tyrol) med bl.a. Max Hansen blev et højdepunkt. Ind imellem blev der dog også plads til Erwin Piscators politiske revy Trotz alledem (1925). I nazitiden blev bygningen døbt om til Theater des Volkes.

I 1949 genåbnede det østberlinske bystyre den renoverede bygning under det gamle navn Friedrichstadtpalast. Det regnedes fortsat som det største revyteater i Europa og blev et åndehul for shows og lettere underholdning i DDR, også med gæstespil fra det vestlige udland.

Her optrådte Louis Armstrong i 1965 under sit eneste besøg i DDR. I 1980 skønnedes bygningen så saneringsmoden, at den med kort varsel blev lukket og revet ned. En mere tidssvarende bygning blev opført og åbnet i 1984. Både det gamle og det nye Friedrichstadtpalast blev hyppigt brugt til live-transmissioner af shows i DDR's fjernsyn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig