Moskva Kunstnerteater, MKhAT, grundlagt 1898 af Vladimir Nemirovitj-Dantjenko (1859-1943) og Konstantin Stanislavskij, der ville reformere det russiske teater indefra ved at udvikle skabende skuespilkunst i et ensemble med ordnede arbejdsforhold.

Med et laboratorium som forbillede voksede der 1912-22 fire forsøgsscener frem. Moskva Kunstnerteaters opførelser i de første år af samtidsdramatik, fx Anton Tjekhov og Maksim Gorkij, fik stor betydning for europæisk og amerikansk teater.

1902 fik det sit eget teaterhus med 1180 pladser, opført i jugendstil af arkitekten Fjodor Sjekhtel (1859-1926). Teatret er blevet restaureret i 1980'erne og samtidig opdelt i to scener. Det har egen skuespillerskole samt forskningscenter og museum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig