Italien. Piccolo Teatro di Milano har fra sin åbning i 1947 været kendetegnet af et højt kunstnerisk niveau i instruktion og scenografi. Instruktøren Giorgio Strehler har været den drivende kraft. En del af hans projekter er klassikere i nytolkning, ofte Brecht-inspireret. Strehlers Goldoni-opsætninger blev banebrydende. Her er det Klammeri i Chiozza (1964) i Luciano Damianis scenografi, en poetisk forenklet realisme. Komedien udspiller sig blandt fiskere i den venetianske lagune.

.

Piccolo Teatro di Milano, italiensk teater, grundlagt 1947 i en tidligere biograf af instruktøren Giorgio Strehler og kritikeren Paolo Grassi (1919-81) som landets første levedygtige stationære scene med offentligt driftstilskud.

Projektet var baseret på tanken om et kvalitetsrepertoire for den brede befolkning til en overkommelig billetpris. Med model i Piccolo Teatro etableredes efterhånden en række teatri stabili (offentlige stationære teatre) i Italien.

Teatret har placeret sig internationalt ved Strehlers fremragende iscenesættelser og har efterhånden opnået status som uofficiel nationalscene.

Til store opsætninger er Teatro Liricos bygning blevet anvendt; hertil kommer Piccolo Teatros mindre, nybyggede Studio-scene.

I 1998 blev en længe ventet tidssvarende bygning indviet til aflastning for den oprindelige lille og nedslidte scene. Til teatret er tillige knyttet en skole. Efter Strehlers død i 1997 ledes teatret af Luca Ronconi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig