Schiller Theater, teater i Berlin – Charlottenburg, opført 1905-06 efter tegninger af arkitekterne Jacob Heilmann og Max Littmann som "Volkstheater", en ukonventionel bygning med rige udsmykninger i jugendstil. Teatret blev ombygget i 1936-37 efter tegninger af arkitekten Paul Baumgarten d.æ., og fremtrådte nu i en mere traditionel skikkelse. Schiller Theater blev ødelagt under 2. Verdenskrig og blev genopbygget i 1950-51 ved arkitekterne Rudolf Grosse og Heinz Völker. Bygningen regnes for en vigtig repræsentant for 1950'ernes arkitektur i Berlin.

Schiller Theater blev åbnet i 1907 af Schillerselskabet med Die Räuber af Friedrich Schiller. Teatret var i 1920'erne og 1930'erne anneksscene til Schauspielhaus på Gendarmenmarkt. Da teatret genåbnede efter en ombygning 1937-38, var det ikke længere underlagt skuespilhuset på Gendarmenmarkt, men havde en selvstændig status som Schiller-Theater der Reichshauptstadt Berlin. Samtidig var skuespilleren Heinrich George på foranledning af propagandaminister Joseph Goebbels blevet udnævnt til teaterchef.

Mens teatret var under renovering, drog ensemblet på en turné til Skandinavien og Baltikum med Heinrich George som Calderóns Dommeren fra Zalamea. Den 29. marts 1938 spillede man på Det Kongelige Teater i København. Det blev det første gæstespil fra Det Tredje Rige på den danske nationalscene, og i maj 1939 kvitterede Det Kongelige med en visit på Schiller-Theater, hvor man opførte Holbergs Erasmus Montanus og Schillers Maria Stuart. Den 4. februar 1940 arrangerede George en radiotransmitteret dansk-tysk matiné med Bodil Ipsen som æresgæst. Danmarks besættelse to måneder senere satte en naturlig stopper for denne kulturudveksling, og da George og Schiller-Theater i maj 1941 vendte tilbage til København med Schillers Kabale und Liebe, meldte kongen sig upasselig og publikum boykottede i vid udstrækning forestillingen. Den 23. november 1943 blev Schiller-Theater lagt i ruiner af et allieret bombeangreb.

Med Berlins deling blev det aktuelt at gøre det Schiller Theater til Vestberlins hovedscene med Schlossparktheater i Steglitz som anneksscene. Her spillede man et varieret repertoire af klassiske og moderne skuespil i alle genrer. I modsætning til Østberlin kunne man importere de psykologiske og formelt eksperimenterende stykker, der vakte opmærksomhed i samtidens Frankrig, England og USA.

Schiller Theater introducerede Edward Albee i Tyskland, og som en specialitet fik man Samuel Beckett til at iscenesætte sine egne skuespil. Uforglemmelig nyskrevet tysk dramatik var der mindre af, dog uropførte man i 1964 eksiltyskeren Peter Weiss' Marat/de Sade, iscenesat af Bertolt Brecht-eleven Konrad Swinarski (1929-75). Faktisk spillede man også Brecht, selv om kommunikationen over Muren var kompliceret og nedkølet. Da Schiller Theater i 1966 opførte Günter Grass' tyske sørgespil Die Plebejer proben den Aufstand, som debatterer Brechts holdning til arbejderopstanden den 20. juni 1953 i Østberlin, truede Helene Weigel med at inddrage rettighederne til at spille Brechts stykker.

Schiller Theater kunne i 1970'erne og senere i kortere eller længere tid få glæde af de skuespillere og instruktører, der frivilligt eller ufrivilligt forlod DDR. Efter Murens fald og den tyske genforening, som jo også betød Berlins genforening, blev det klart, at et samlet Berlin ikke kunne bære to hovedscener, der begge blev subventioneret af senatet.

Af historiske og kvalitative grunde var Deutsches Theater med Kammerspiele i Østberlin en mere oplagt kandidat end det vestberlinske Schiller Theater med Schlossparktheater. At det kunne betyde døden for Schiller Theater, udløste en mindre skandale, og den ansvarlige senator blev kaldt 'Schiller-Killer'. Lukningen og afskedigelserne af samtlige medarbejdere var ikke desto mindre et faktum allerede i 1993.

Staatsoper Unter den Linden vil 2010-15 gennemgå en omfattende sanering. Under saneringen har Schiller Theater overtaget statsoperaens funktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig