Skånska teatern, teatergruppe dannet i Malmø 1973 på initiativ af Peter Oskarson. 1975 flyttede gruppen til Landskrona. Oskarson var 1973-82 dets kunstneriske leder og instruktør og prægede gruppen med et socialt bevidst engagement og en fysisk udtryksfuldhed.

1993 udvidedes teatrets virksomhed, og Scalateatret i Stockholm blev under navnet Offside en del af Skånska teatern. 1994 omdannedes det efter en konkurs til Nya Skånska teatern, som overvejende har spillet svenske dramatikere og enkelte danske, bl.a. Line Knutzon, indtil teatret af økonomiske grunde lukkede i 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig