Mickey Mouse (Verificeret)

Indholdsfortegnelse

Læs også
• tegneserier
• Anders And
• Radiserne

Det er de mest læste artikler i emnet Tegneserier og -film

Mickey Mouse. Mickey Mouse har gennemgået en udvikling i retning af større hoved i forhold til kroppen, mere afrundet hoved og større øjne, altsammen typisk barnlige bygningstræk. Her ses han i en historie fra 1998 sammen med Politimester Striks.

/files/19716/=ud_a_198003.mp3?revision=2

Mickey Mouse, amerikansk tegnefilm- og seriefigur; en af 1900-t.s mest berømte fiktionsfigurer. Mickey Mouse blev til på Walt Disneys studie i 1927 og lanceredes året efter, 17. november, som hovedperson i tegnefilmen Steamboat Willie, den første tegnefilm med synkroniseret lyd.

Filmen blev en overrumplende succes, og Mickey optrådte årene efter i en række kortfilm præget af vitalitet, musikalitet og energi. I disse film var Mickey, der indtil 1948 hed Mikkel Mus på dansk, en helt uden de store skrupler, foretagsom, men også ganske brutal over for sine modstandere og hæmningsløs i sine forsøg på at vinde kæresten Minnies hjerte.

Som Disney-studiet udviklede sig, og filmene blev mere forfinede og komplicerede, forsvandt en del af Mickeys charme, og han måtte tidligt afstå popularitet til nytilkomne figurer som Fedtmule, Anders And og hunden Pluto. Men Walt Disney, der selv indtalte musens stemme, holdt fast på, at Mickey var studiets nummer ét, og mens kortfilmene blev mere rutineprægede, fik Mickey i stedet opgaver som Disney-selskabets ambassadør og en slags konferencier, bl.a. i Disneys forlystelsesparker.

Mickey Mouse. George Gamow illustrerede atomteoriens udvikling i 13 billeder med Niels Bohr som Mickey Mouse; seks af dem ses her. Øverst: Niels Bohr, der var en ivrig fodboldspiller, inspireres til sin atommodel. Nederst fra venstre: Niels Bohr som dommer for de yngre medarbejdere. Niels Bohr og Werner Heisenberg (W.H.) diskuterer ubestemthedsrelationernes fortolkning; th. ses bl.a. med påskriften Wellen en bølgepakke. Niels Bohrs tankeeksperimenter, her en elektrons (pilens) afbøjning ved passage gennem en enkeltspalte, spillede en stor rolle for kvantemekanikkens udvikling. Bragt med tilladelse fra ©The Walt Disney Company.

Ud over at optræde som stjerne i omkring 120 korte film (1928-53) optrådte han også i enkelte lange film, bedst som troldmandens lærling i Fantasia (1940), og man har flere gange forsøgt at relancere ham i film som Mickeys juleeventyr (1983) og Prinsen og tiggerdrengen (1990).

En del af figurens popularitet hænger sammen med de tidlige films vitalitet, idet det samtidig må konstateres, at hans grafiske udformning i sin enkelhed og klarhed har en så muntert optimistisk virkning, at den i sig selv er del af forklaringen. Allerede tidligt sås Mickey Mouse i mængder af sideprodukter og merchandise. Han fik sin egen tegneserie i 1930, hvori især tegnerne Floyd Gottfredson (1905-86) og Paul Murry (1911-89) har markeret sig. I de nyere historier optræder Mickey ofte som detektiv med Sorteper som modspiller, en figur udviklet fra en skurk fra tegnefilmtiden.


© ©The Walt Disney Company

Mickey Mouse. Mickey Mouse har gennemgået en udvikling i retning af større hoved i forhold til kroppen, mere afrundet hoved og større øjne, altsammen typisk barnlige bygningstræk. Her ses han i en historie fra 1998 sammen med Politimester Striks.

© ©The Walt Disney Company/Niels Bohr Arkivet

Mickey Mouse. George Gamow illustrerede atomteoriens udvikling i 13 billeder med Niels Bohr som Mickey Mouse; seks af dem ses her. Øverst: Niels Bohr, der var en ivrig fodboldspiller, inspireres til sin atommodel. Nederst fra venstre: Niels Bohr som dommer for de yngre medarbejdere. Niels Bohr og Werner Heisenberg (W.H.) diskuterer ubestemthedsrelationernes fortolkning; th. ses bl.a. med påskriften Wellen en bølgepakke. Niels Bohrs tankeeksperimenter, her en elektrons (pilens) afbøjning ved passage gennem en enkeltspalte, spillede en stor rolle for kvantemekanikkens udvikling. Bragt med tilladelse fra ©The Walt Disney Company.

© ©The Walt Disney Company

Mickey Mouse. Plakat fra Steamboat Willie (1928). Walt Disney, der indtil 1947 selv lagde stemme til musen, indså, at de første talefilm havde vist vejen frem. Disney-studiet blev hurtigt førende, bl.a. gennem rækken af korte, musikalske tegnefilm, Silly Symphonies, hvoraf den første i farver, Flowers and Trees, indbragte Disney en Oscar i 1933.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+ud_a_198003.mp3 (8.13 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

05/02/2009

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/01/2010
Oprindelig forfatter
JSteg
01/02/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki