Tintin

© Hergé/Moulinsart SA.

Tintin. Hele det brogede figurgalleri indeholder kun ganske få kvinder, hvoraf sopranen Bianca Castafiore er langt den mest fremtrædende og ligesom visse andre figurer går igen i flere historier. Ud over hovedpersonen selv og hunden Terry er detektiverne Dupond og Dupont med i flest historier; Tintins ven kaptajn Haddock optræder første gang i Krabben med de gyldne kløer, det 9. album.

Tintin, belgisk tegneseriefigur, skabt i 1929 af Hergé (synonym for Georges Remi). Som figur er Tintin egentlig ganske anonym, men serien om ham er en af Europas mest læste og elskede, rig på såvel kulørt, overraskende spænding og humor som kompleks originalitet.

Sin rigdom får serien især fra det figurgalleri, der understøtter reporteren Tintin på hans eventyr: hans hund Terry, der drikker whisky og ofte kommenterer sin herres handlinger; følgesvenden kaptajn Haddock, alkoholiseret, aggressiv og meget tiltalende — senere ejer af slottet Møllenborg; tvillinge-opdagerne Dupond og Dupont, der aldrig opdager noget som helst, men ofte arresterer Tintin, når det er mindst belejligt; den geniale, men stærkt tunghøre professor Tournesol, der bl.a. konstruerede den raket, der bragte Tintin til Månen; og den irriterende operadiva Bianca Castafiore, seriens eneste kvindelige indslag.

© Hergé/Moulinsart 2001

Tintin.

Indtil 1942 blev alle Tintin-historier publiceret i avistillægget Le Petit Vingtième, men fra 1946 fik Tintin sit eget blad, og i de fleste lande er historierne bedst kendt i albumform, sådan som de også begyndte at udkomme i Danmark fra 1960, oversat af Jørgen Sonnergaard (f. 1936).

Der er 23 Tintin-historier i alt (når der ses bort fra den posthumt udgivne skitseudgave af Tintin og alfabetkunsten (1989, Tintin et l'Alph-art, 1986)).

Trods seriens fællestræk og dens ensartede tegnestil er historierne vidt forskellige. Der er rendyrkede spændingshistorier som fx Den sorte ø (1968, L'Ile noire, 1937-38), men også eksotiske eventyr som Soltemplet (1960, Le Temple du soleil, 1947-48), science fiction som Månen Tur-Retur (I og II 1962, Objectif lune, 1950, og On a marché sur la lune, 1952-53), politiske dramaer som Den blå lotus (1974, Le Lotus bleu, 1934-35) og Det hemmelige våben (1964, L'Affaire Tournesol 1954-55), rendyrket komik i Det gådefulde juveltyveri (1967, Les bijoux de la Castafiore, 1961-62) og endelig det filosofisk spekulative i Tintin i Tibet (1963, Tintin au Tibet, 1958-59).

Efter Hergés død tegnes Tintin ikke længere, men seriens udbredelse er ikke mindsket, hvad der ses af bl.a. Steven Spielbergs animationsfilm i 3-D, The Adventures of Tintin (2011, Tintin: Enhjørningens hemmelighed), der er baseret på Krabben med de gyldne kløer, alternativt Krabben med de gyldne klosakse (1970, Le Crabe aux pinces d'or, 1940-41), Enhjørningens hemmelighed (1965, Le Secret de la Licorne, 1942-43) og Rackham den rødes skat (1965, Le Trésor de Rackham Rouge, 1943-44).

Se også tegneserier.