• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Orla Klausen

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

Orla Klausen, f. 1946, dansk tegneserieskaber. Klausen er oprindelig lærer og debuterede i 1981 med serien Jens Langkniv, hvis tredje og sidste bind kom året efter. Han har i høj grad interesseret sig for historiske emner, især fra 1600-t., som det fx ses i Rakkertøsen (1983-86) og de fem bind om Gøngehøvdingen (1988-93). Klausen har desuden tegnet en række illustrationer til børne- og skolebøger.