Lee Falk, 1905-1999, amerikansk tegneserietekstforfatter. Falks produktive opfindsomhed kendes især fra serierne om tryllekunstneren og detektiven Mandrake (påbegyndt 1934) og den trikotklædte Fantomet (The Phantom, påbegyndt 1936), der huserer i den afrikanske jungle. Begge serier er blevet tegnet af mange forskellige tegnere. I begyndelsen havde de et vist mål af ironi, som siden er forsvundet.