klædedragt - forhistorie

Lange perioder af forhistorien giver ingen oplysninger om klædedragtens udseende og beskaffenhed; fra hele den ældste stenalder er der ingen klædningsstykker bevaret. Dragtudsmykning kendes dog, idet der i grave fra sen jægerstenalder i Danmark er fundet rækker af gennemborede dyretænder, som har været påsyet skinddragten.

Først fra neolitikum, efter 7000 f.Kr., er der i Mellemøsten, Lilleasien og Sydeuropa vidnesbyrd om tøj og klædefremstilling. Heraf kan man slutte, at først dyreskind og siden vævet klæde af hør og andre plantefibre blev anvendt til beklædning i de tidlige bondesamfund.

De ældste fuldstændigt bevarede dragter fra Europas oldtid er fremstillet af uld og fundet i de danske egekistegrave fra ældre bronzealder, ca. 1400-1300 f.Kr. Fundene fra Borum Eshøj, Egtved og Skrydstrup viser, at kvinden bar langt skørt eller kort snoreskørt og bluse, mens manden bar kofte, kappe og hat.

Dragter fra jernalderen er fundet i moser sammen med moselig og krigsbytteofre. Fra Huldremose stammer en kvindedragt fra omkring Kristi fødsel bestående af skørt, to skindslag og halsklæde. I en kvindegrav fra 1. årh. e.Kr. ved Lønne Hede i Vestjylland fandtes rester af bluse og skørt i blåt, rødt, brunt og hvidt. Mandsdragten i yngre romersk jernalder illustreres bl.a. af kjortel, kappe og bukser (broge) fra Thorsbjerg Mose.

Læs videre om klædedragten i antikken eller om klædedragt generelt.