skørt, løsthængende dragtdel, der dækker den nederste del af kroppen. I 1500-t. blev middelalderens kvindekjortel delt i liv og skørt, ofte i forskellige farver og materialer; man kunne bære flere skørter uden på hinanden. Kvinder, som arbejdede, hæftede skørterne op eller kortede dem af for bedre bevægelsesfrihed og for at holde dem rene; højere stands kvinder bar lange skørter af sartere materialer, forlænget med slæb til fint brug. Det stivede underskørt (vertugade, fiskebensskørt, krinoline, tournure) ændrede skørtets silhuet fra midten af 1500-t. Skørtet er så grundlæggende en del af kvinders tøj, at det er blevet brugt som betegnelse, af og til nedladende, for kvindekønnet. Se også nederdel og kjole.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki