værdi

værdi, angivelse af, hvordan noget vurderes kvalitativt eller kvantitativt, og samtidig en betegnelse for det, der bør fastholdes eller virkeliggøres. Værdi og værdier er ord, der i dagligsproget og i videnskabelige sammenhænge anvendes på måder, der ikke umiddelbart synes at have noget tilfælles.

I matematik bruges værdi ofte om en størrelses kvantitet, fx dens talværdi. I logik taler man om, at "sand" og "falsk" er sandhedsværdier. Den matematiske og den logiske brug af ordet er stort set uproblematisk, hvorimod dets anvendelse inden for såvel økonomi som etik, æstetik, politik og religion afføder en række problemer.

I økonomi forstås værdi som resultatet af en værdifastsættelse af varer og produktionsfaktorer, fx råstoffer og arbejdsløn. En ting har en brugsværdi, i mere udviklede samfund muligvis tillige en bytteværdi; indførelse af et kvantitativt mål for bytteværdien uanset varens karakter, fx mønter, er begyndelsen til en egentlig pengeøkonomi, hvor værdier kan udtrykkes med talstørrelser. Skønt værdien af varer og produktionsforhold herefter kan kvantificeres, er der uenighed om, hvad der bestemmer deres størrelse. I de objektive værditeorier bestemmes en vares værdi af produktionsbetingelser, løn og profit, i de subjektive værditeorier af nytteværdi, knaphed/overflod, liebhaveri og eksistensen af andre forbrugsmuligheder. Se også marked (2).

Inden for etik, æstetik, politik og religion kaldes fx det gode, det sande (sandhed), det oprigtige, det ægte, det smukke (det skønne) og det originale for værdier. Disse værdier kan næppe kvantificeres. Også her kan der skelnes mellem objektive og subjektive værditeorier; ifølge en objektiv værditeori stræber vi fx efter noget, fordi det er godt, og vi kan lide noget, fordi det er smukt, hvorimod en subjektiv værditeori går ud på, at fordi vi stræber efter noget, anser vi det for godt, og fordi vi føler os tiltrukket af noget, synes vi, at det er smukt. Inden for begge teorier kan man skelne mellem absolutte værdier, som har værdi i sig selv, og relative værdier, som tjener til at opnå en absolut værdi.

For en objektiv værditeori er det et problem, hvilken type egenskab en genstand tilskrives, fx når den vurderes som god. Er godhed en naturlig egenskab ved en genstand på linje med fx genstandens farve og hårdhed? Eller er det en ikke-naturlig egenskab, dvs. en egenskab, hvis tilstedeværelse eller fravær ikke ændrer den pågældende genstand? Et redskab ændrer sig ikke, når det går af brug eller ikke længere er nyttigt. Dette må betyde, at dets nytte eller mangel på nytte er en ikke-naturlig egenskab.

Samtlige de problemer, der opstår i forbindelse med forsøget på at forstå, hvad det vil sige at tilskrive noget en værdi eller bestemme dets værdi, opstår også i forbindelse med fraskrivning af værdi.