essens, (af lat. essentia, direkte oversat fra gr. ousia 'væren', trad. gengivet ved 'substans'), Hos Aristoteles udtrykkes en tings væsen eller essens gennem en definition. Et hvilket som helst emne kan principielt defineres, men den primære betydning af essens er for Aristoteles det, der bestemmer, at en given størrelse er, hvad den er ("et menneske er et fornuftbegavet, levende væsen "). Forstået således står essens i modsætning til accidens.
Forskellen mellem essens og eksistens blev betonet i skolastisk filosofi, hvor eksistens er modtaget af Gud, mens essens er betinget af Guds fornuft og er det, hvorved en ting er det, den er. Senere skelnede John Locke imellem en tings realessens, dvs. de fysiske forhold, der gør den til det, den er, og dens nominalessens, dvs. den måde, hvorpå den bestemmes af det erkendende subjekt.
Essentialisme betegner den opfattelse, at en størrelse har én central begrebsbestemmelse. Se også væsen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki