Heinrich Cornelius Agrippa

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Agrippa fra Nettesheim. Kobberstik, ca. 1600.

Agrippa fra Nettesheim. Kobberstik, ca. 1600.

Heinrich Cornelius Agrippa, Agrippa fra Nettesheim, 1486-1535, tysk filosof og teolog. Allerede i sin levetid blev Agrippa en kontroversiel og mytedannende skikkelse på grund af sine idéer, sine mystiske skrifter og sit omflakkende liv.

Heinrich Cornelius Agrippa var født og uddannet i Köln og rejste siden over det meste af Europa som soldat, læge og lærer: undertiden på flugt eller i fængsel, anklaget som kætter, undertiden i tjeneste hos fyrster og andre magthavere.

Hans tankeverden er påvirket af nyplatonisme, lullisme (se Raymundus Lullus), hermetisme og kabbalisme, og han forsøgte at forene disse forskellige retninger i sit hovedværk De occulta philosophia (Om den hemmelige filosofi, trykt 1533).

Magien, dvs. læren om den skjulte verden, burde efter hans opfattelse anerkendes på lige fod med fysik, matematik og teologi.

I De incertitudine et vanitate scientiarum atque artium declamatio (Tale om videnskabers og kunsters usikkerhed og tomhed, 1526) benægter han muligheden af at erhverve viden ad intellektuel vej; kun i det personlige gudsforhold findes sandheden.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/01/2013
Ekspert
arnemoerch
Oprindelig forfatter
ErPe
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki