bjergtagning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

bjergtagning, i nordisk og keltisk folketradition en udbredt forestilling om, at bjergfolk og ellefolk ved sang, dans, runer og smigrende tale lokkede mennesker ind til sig i "bjergene": høje, bakker eller store sten. En bjergtagning er en forførelse, og unge piger, især vordende brude, var mest udsat for at blive bjergtagne. En gift mand kunne i øvrigt, når højen rejste sig på gloende pæle, se sin bjergtagne kone danse rundt med udslagent hår — noget ellers utænkeligt i almindeligt landsbyliv. Når de bjergtagne havde opholdt sig blandt de overnaturlige en tid, vendte de tilbage, men var siden tungsindige, sære eller vilde. Forestillingen om bjergtagning fungerede således i det danske bondesamfund også som folketroens forklaring på pludselig opstået, momentan sindssyge; en forestilling, der først forsvandt helt med den moderne lægevidenskab. De bjergtagne levede i to verdener; dette motiv er blevet anvendt litterært af fx Goldschmidt i novellerne Bjergtagen I og II, trykt i Smaa Fortællinger (1868). I moderne sprogbrug anvendes ordet som udtryk for det at være tryllebundet, besat eller betaget. Se bjergfolk.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om bjergtagning i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
Kofod
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki