elementarånder

© Det Kongelige Bibliotek

Elementarånder. Om salamanderen, der er en almindelig padde, fortælles i naturhistoriske værker siden oldtiden mangfoldige fantastiske beretninger, fx at den er født i ilden, at den lever af ild og med sin isnende kulde kan slukke ild. I kristendommen blev den symbol på troen, som kan dæmpe ildens kraft, og på sjælenes lutring i skærsilden. Kobberstik af M. Merian i Michael Maier Atalanta fugiens (1617).

elementarånder, ifølge den senmiddelalderlige mediciner og mystiker Paracelsus (d. 1541) er der fire slags ånder, som lever i hvert sit element. I vandet nymfer eller undiner; i luften sylfer; i jorden pygmæer eller gnomer og i ilden salamandre eller vulkaner. De står under menneskene, fordi de ingen sjæl har, men de har menneskelig form og forstand, hvorfor de står over dyrene.

Paracelsus understreger, at man ikke må undre sig over, at Gud har skabt disse naturbundne åndevæsener, da alt, hvad han har skabt, har betydning for os. Derfor lader han os også se al sin skabning: Djævlene får vi at se til advarsel, englene for at vi skal vide, hvilke ophøjede skabninger der betjener ham, og åndevæsenerne skal vi kende for at vide, at intet af, hvad han har skabt, er øde og ubefolket. Litterært er elementarånderne behandlet af bl.a. E.T.A. Hoffmann i Guldskålen (1814).