havfrue

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Havfrue. På Arnold Böcklins billede Meeresstille (ca. 1886) har havfruen som femme fatale skilt sig af med sin afmægtige elsker.

havfrue, undine, kvindeligt, overnaturligt havvæsen med fiskehale neden for bæltestedet. Havfruefiguren har forgængere både i den højere mytologi hos guderne og i den lavere mytologi hos de overnaturlige væsener i folketroen. De indiske havnymfer og de græske nereider har forlenet hende med visdom, spådomsevne og magt over elementerne, fra sirenerne har hun arvet sin farlige, lokkende sangkunst og fra dem alle sin erotiske udstråling. Hendes skikkelse, der oprindelig også kunne være tvehalet, er skabt i Den Nære Orient i det 2.-1. årtusinde f.Kr., men kendt i Europa fra 600-t., hvor havfruer er afbildet på græske vaser.

I Danmark optræder hun i middelalderens kalkmalerier og kendes fra 1500-t. i folkeviserne. Hun forekommer også i eventyr og i talrige sagn, hvor hun beskrives som smuk, med velformede, hvide bryster, og som ellepigerne har hun langt, gyldent hår, som hun sidder og kæmmer. Med sin sang drager hun mænd ned til sig på havets bund.

Havfruemotivet har inspireret såvel digtere som billedkunstnere og komponister; mest berømt er H.C. Andersens personlige version i eventyret om "Den lille Havfrue" (1837). Det blev i 1909 opført som ballet på Det Kgl. Teater og blev anledningen til udførelse af skulpturen Den Lille Havfrue. I 1989 udsendte Walt Disney Studios endvidere en tegnefilmsversion af eventyret. Se også overnaturlige væsener.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Havfrue. Anne Marie Carl Nielsens Havfrue i bronze (1921) blev i 2009 opstillet ved Det Kongelige Bibliotek (Den Sorte Diamant) i København. Foto: Jon Mørck.

© Dette billede må du ...

Havfrue. På Arnold Böcklins billede Meeresstille (ca. 1886) har havfruen som femme fatale skilt sig af med sin afmægtige elsker.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
29/05/2009
Bodil Hammer
06/05/2009
Redaktionen
06/05/2009
Oprindelig forfatter
Kofod
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki