Rebildselskabet, Rebild National Park Society, dansk-amerikansk forening, der er organiseret med en række lokalafdelinger, såkaldte chapters, i USA og Danmark; ca. 2500 medlemmer (2007). Siden 1912 har selskabet årligt (med enkelte undtagelser) på USAs uafhængighedsdag d. 4. juli afholdt et venskabsstævne, Rebild Fest, i Rebild Bakker. Idéen opstod blandt danske emigranter i USA omkring 1905, og en komité indsamlede midler og købte arealerne. I 1912 blev skødet på Rebild National Park overdraget til den danske stat. Selskabet ledes af en præsident, en generalsekretær og en bestyrelse på 17 personer. Foreningens første ærespræsident var USAs daværende præsident, W.H. Taft; i 2006 var det Prinsesse Benedikte.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki