jagt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jagt. Det er god jægerskik, at man efter dagens jagt samles til vildtparade, hvor dagens udbytte præsenteres, før der blæses jagt forbi.

jagt, efterstræbelse og drab af vildtlevende dyr. Normalt dækker betegnelsen kun menneskelige aktiviteter. Det er som regel underforstået, at jagtbyttet er pattedyr (hårvildt) eller fugle (fuglevildt), men fx kan også efterstræbelse af større dyr fra andre grupper, eksempelvis varaner, kvælerslanger og krokodiller, som er krybdyr af anseelig størrelse, samt fiskeri med spyd eller bue og pil betegnes som jagt.

Ordet jagt kommer af middelnedertysk jacht, af jagen, opr. 'jage efter, begære'.

Jagt kan udføres som fældefangst med fælder, sakse, snarer og net, alle passive jagtformer, falkejagt vha. rovfugle, vha. hunde (se også jagthunde og mynde), parforcejagt på hesteryg samt jagt vha. våben, der dræber på afstand, fx armbrøst, bue, spyd og moderne jagtvåben som haglgevær og jagtriffel. Se også fangerkultur og erhvervskultur.

Trods Danmarks ringe størrelse og relativt høje befolkningstæthed findes der tætte vildtbestande: Det afvekslende agerland er levested for bl.a. rådyr og hare, i de vestjyske fjorde og Vadehavet raster mange vade- og svømmefugle og i de indre farvande mange ænder. Af hårvildt jages især hare, råvildt og ræv. Af fuglevildt udgøres de største andele af fasan og gråand, hvoraf mange er opdrættet i fangenskab og udsat udelukkende med jagt for øje. Også andre svømmeænder samt dykænder og vade- og kragefugle jages hyppigt i Danmark. En stor del af de nedlagte fugle stammer fra andre landes ynglefuglebestande, som trækker gennem eller overvintrer her i landet.

Den danske vildtudbyttestatistik 2013/14
hårvildt
krondyr 10.300
dådyr 8300
sika 446
rådyr 122.400
hare 54.700
kanin 7000
ræv 27.800
ilder 1300
mink 3900
husmår 3200
mårhund 351
fuglevildt
agerhøne 28.500
fasan 700.600
ringdue 241.600
tyrkerdue 4600
gråand 469.000
andre svømmeænder 153.401
edderfugl 43.200
andre dykænder 28.400
gæs 73.028
måger 26.700
blishøne 9700
fiskehejre 305
skovsneppe 40.300
bekkasiner 11.000
krage 86.500
husskade 29.400
råge 70.700
skarv 2500
stær 591
i alt 2.259.722
Tallene er korrigeret for manglende indberetninger.

I Danmark skal der løses jagttegn, før det er tilladt at gå på jagt. I sæsonen 2013/14 var der i alt 176.943 jagttegnsløsere (heraf 10.750 kvinder, svarende til 6,1 % kvinder). Ved indførelsen i 1922 blev der løst 64.420 jagttegn (lidt mindre end 2% af befolkningen), et tal, der holdt sig til begyndelsen af 1930'erne. Siden er det gradvis steget til det nuværende niveau.

I byområder bor relativt færre jagttegnsløsere end i landdistrikter. I landdistrikter foregår jagt oftest lokalt, almindeligvis på egen jord, mens jægere fra større byer ofte jager langt fra bopælen.

Jagtretten følger ejendomsretten, og den kan lejes ud. Priserne er høje pga. det høje antal jægere i forhold til antallet af jagtområder (revirer). Udlejning kan ske på mange måder, fx ved salg af retten til at skyde et nærmere aftalt antal dyr på et område; retten til at nedlægge en af forårets råbukke kan fx sælges for flere tusinde kroner. Indtægterne er med til at dække vildtskader, men mange penge bruges desuden på vildtpleje, fx anlæggelse af vandhuller og vildtbeplantninger. Visse større godser har ansat faguddannede herregårdsjægere, skytter, til at administrere jagten på jorderne.

Moderne danske jagtformer

Jagt drives på mangfoldige måder afpasset efter vildtart og omstændigheder. Klapjagt er en gammel jagtform, hvor bønderne tidligere blev udkommanderet som klappere, der drev vildtet, navnlig hjortevildt og ulve, sammen fra store områder. I nyere tid er klapjagt især brugt i forbindelse med jagt på fasaner. Klapperne går på række frem gennem såten og klapper vildtet frem mod skyttekæden.

Trykjagt er en afart af klapjagt, hvor nogle få personer, ofte med hunde, trykker vildtet frem af såten. Denne jagtform anvendes ofte til jagt på hjortevildt.

Jagt. Jæger med hunde.

Jagt. Jæger med hunde.

Pyrschjagt, hvor jægeren lister sig ind på vildtet, anvendes næsten udelukkende til jagt på hjortevildt, se også bukkejagt.

Anstandsjagt, hvor jægeren sidder i skjul, undertiden i en skydeplatform hævet over jorden, og venter på, at vildtet skal træde frem, benyttes især til jagt på hjortevildt og undertiden til ræv.

Ved trækjagt udnytter jægeren vildtets daglige rytme, når det trækker mellem opholds- og fourageringssted. Ved trækjagt på skovduer i september anbringer jægeren sig i skjul og sætter kunstige lokkeduer op på de marker, især raps, ærter og hvede, hvor duerne søger føde. Duerne skydes i luften, når de slår på lokkerne. Aften- og morgentræk på andefugle er en anden form for trækjagt, se andejagt.

Ved trampejagt afsøger jægeren, ofte med hund, reviret ved at gå hen over markerne og skyde det vildt, der rejser sig inden for skudhold. Denne jagtform anvendes især på mindre arealer til jagt på harer og fasaner, undertiden ræv.

Gravjagt bruges næsten udelukkende til jagt på ræv.

Jagt med stående hund foregår især efter agerhøns og fasaner, se agerhønsejagt. På store marker og med veldresserede hunde er det en af de smukkeste jagtformer, der findes. Hunden søger marken af og tager stand, når den mærker fugl. Det gælder nu for hunden om at fastholde fuglen, indtil jægeren når frem, hvorefter hunden på kommando går frem og rejser fuglen.

Strandjagt (kaldet fjord- og havjagt, alt efter om den drives på lav- eller dybvandede søarealer) drives fra båd efter andefugle. I kystnære områder bruges en pram, hvor jægeren ved at padle sig frem søger at komme ænderne på skudhold. I åbent farvand foregår jagten fra motorbåd, og jægeren går især efter edderfugle og andre dykænder.

Administration, lovgivning og forskning

Jagt søges i Danmark reguleret gennem lovgivning, og der gælder den generelle regel, at dyr, der ikke direkte er omtalt i Lov om jagt og vildtforvaltning (tidl. Jagtloven), ikke må jages. Jagtbart vildt må nedlægges i nærmere angivne perioder, som bl.a. tager hensyn til yngleperioder, hvor vildtet lades i fred, og til trækkende fuglevildts trækmønstre, så overbeskatning af bestemte stammer undgås. Visse skadevoldende arter må dog også jages i yngletiden, fx krage, råge og kanin, og særlige forhold kan nødvendiggøre udryddelseskampagner. Således søgtes ræv i 1960'erne udryddet i Sønderjylland, da der var fare for, at hundegalskab skulle komme ind i landet sydfra.

Jagt spiller ikke længere nogen større rolle som næringsvej, men dyrkes i stedet for sine rekreative værdier, hvilket bl.a. afspejles i, at administrationen af Lov om jagt og vildtforvaltning varetages af Miljøministeriet mod tidligere Landbrugsministeriet.

Lovgivning omkring jagttider og fredninger støtter sig bl.a. til den viden om vildtet, som fremskaffes af forskere fra universiteterne og især Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i Kalø (tidl. Vildtbiologisk Station). Som en naturlig følge af Danmarks store betydning for mange fugles trækruter er danske forskere samt administratorer i Naturstyrelsen repræsenteret i talrige internationale sammenhænge vedr. koordinering af jagt og fredning, fx Ramsarkonventionen og International Waterfowl Research Bureau, se også jagtfredning.

Med ca. 97.000 medlemmer (2013) er Danmarks Jægerforbund landets næststørste "grønne" organisation, og den varetager jagtens interesser. Den største, Danmarks Naturfredningsforening, og, især siden 1970'erne, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har også haft stor indflydelse på danske jægeres jagtudøvelse ved at fremme regulering. Mange områder er nu fredede eller udlagt som reservater, og flere vildtarter er blevet fredet eller har fået jagttiden indskrænket. Med jagtloven fra 1983 faldt antallet af jagtbare vadefugle fx fra 15 til 5 (og i 1994 til blot 3: skovsneppe samt enkelt- og dobbeltbekkasin).

Historie

Jagt opfattes ofte som en af de få tilbageværende rester af menneskets oprindelige levevis. Men jagt har kun i visse samfund og under særlige omstændigheder været den vigtigste måde at skaffe føden på. Vore allertidligste forfædre på menneskelinjen, fx arter i slægterne Australopithecus og Homo, har levet af, hvad de fandt på vandringer rundt i landskabet. Størstedelen af kosten var nok planter, mens kød — en vigtig protein- og fedtkilde — især skaffedes fra kadavere.

For ca. 2,4 mio. år siden udvikledes de første redskaber, der anvendtes til opskæring og som økser. Det er sandsynligt, at vore forfædre har jaget mindre bytte, ligesom man i dag kan se bl.a. chimpanser og bavianer jage andre abearter og fx antilopekid, men sikre tegn på, at jagt var en vigtig næringsvej, kendes først fra neandertalere og det moderne menneske.

Neandertalere jagede bl.a. uldhåret næsehorn og andet storvildt. Man har siden 1950'erne ment, at tilsyneladende marvspaltede dådyrknogler fundet i Hollerup Kiselgurgrav var det ældste jagtfund i Danmark efter neandertalere. Men nye undersøgelser af knoglerne (2012) har vist, at de ikke bærer spor efter menneskelig bearbejdning.

Mange stammer af det moderne menneske udviklede sig til yderst effektive storvildtsjægere, fx forsvandt næsten alt storvildt i Amerika i løbet af få tusinde år efter den seneste menneskeindvandring for ca. 12.000 år siden. Indvandringen skete fra Sibirien til Alaska; arktiske egne, hvor jagt er den eneste måde at overleve på, da plantevæksten er for sparsomt et fødegrundlag. Byttedyr kan bruges både som energirig næringskilde samt til varme pelse og vindtætte huder. Nutidens jæger- og fangersamfund findes blandt aleuter og inuit i Arktis, og kommerciel jagt på pelsdyr sker især i arktiske egne. Efter sidste istid, for 11.000 år siden, levede alle mennesker som jægere og samlere, men i dag skaffer en forsvindende lille del af verdensbefolkningen deres udkomme på denne måde.

I Danmarks fortid var jagt og især indsamling den vigtigste næringsvej i jægerstenalderen indtil jordbrugets indførsel for 4000 år siden. Fund fra bopladser og køkkenmøddinger viser et meget varieret byttevalg, og skeletfund af undslupne urokser ramt af flere pile viser, at jagt blev drevet i fællesskab.

Med jordbrugets indførsel fik jagt en ny betydning som kontrol af skade- og rovdyr, såkaldt regulerende jagt, og store rovdyr som bjørn og ulv blev holdt nede eller udryddet. Jagten har sandsynligvis været relativt fri; bopladsens beboere har sikkert jaget i den nærmeste omegn.

Ca. 1000 e.Kr. skete de første indskrænkninger i jagtretten; sandsynligvis var det hjortevildtet, der blev forbeholdt den herskende klasse. Bønder, præster og borgere blev med tiden pålagt stadig flere begrænsninger i deres ret til jagt og fangst, og der var strenge straffe for krybskytteri. I løbet af 1500-, 1600- og 1700-t. pålagde kongen også adelen en del jagtbegrænsninger, bl.a. ved at oprette vildtbaner, dvs. store områder, hvor al jagt var forbeholdt kongen og hans jagtfolk. For konge og adel var jagten en del af opdragelsen som kriger, og mange danske konger har været ivrige jægere. Valdemar den Store var en ivrig falkejæger, og da Valdemar Sejr i 1223 blev taget til fange, skete det i forbindelse med en jagt på Lyø. Valdemar Atterdags jagtglæde er beskrevet i På Sjølunds fagre sletter, som dog er baseret på et gammelt europæisk vandresagn om den vilde jagt. Christian 5.s tidlige død i 1699 er sat i forbindelse med en ulykke under parforcejagt i Jægersborg Dyrehave.

Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-t. var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten.

Siden er der med hver ny jagtlov sket en stramning af reglerne for jagtudøvelse som en løbende tilpasning til stigende antal jægere, flere og bedre våben, øget mobilitet og mere fritid.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Jagt. Det er god jægerskik, at man efter dagens jagt samles til vildtparade, hvor dagens udbytte præsenteres, før der blæses jagt forbi.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
10/12/2014
MHansen
12/09/2013
Redaktionen
23/10/2012
Oprindelige forfattere
HStr
31/01/2009
JeBaa
31/01/2009
JøMad
31/01/2009
LSer
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki