hårfjernelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

hårfjernelse, fjernelse af generende og uønsket hårvækst i ansigtet eller på kroppen, især hos kvinder. Kulturarv, religion og tidens trends er faktorer, der spiller ind på holdningen til krops- og ansigtsbehåring.

Der findes talrige metoder til fjernelse af hårvækst. Her skelnes først og fremmest mellem metoder, hvor hårene fjernes permanent (epilation), og metoder, hvor hårene i løbet af nogen tid vil vokse ud igen (depilation). Ved permanent hårfjernelse destrueres hårets anlæg for vækst ved at indføre en nåleelektrode parallelt med hvert enkelt hår og tilslutte en elektrisk spænding. Denne metode har været kendt siden 1875, men styres nu af microchips og er blevet langt behageligere. Laserlys er en ny metode til permanent hårfjernelse. Midlertidig hårfjernelse opdeles i to typer: Metoder, hvor håret fjernes i niveau med huden, fx klipning, barbering og creme, og metoder, hvor håret fjernes med roden, fx ved pincet, voksbehandling og elektriske hårfjernelsesmaskiner. Fjernes håret ved hudens overflade, vokser det ud igen i løbet af et par dage; fjernes det med roden, vokser det først ud efter 3-6 uger. Permanent hårfjernelse udføres af specialuddannede kosmetologer, laserbehandling dog kun af læger.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
International makeup artist
Oprindelig forfatter
HN
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki