kuglestød, atletikdisciplin. Kuglestød kendes fra 1500-t., da engelske artillerister i deres fritid konkurrerede om, hvem der kunne støde længst med kanonkugler. Om den engelske konge Henrik 8. siges der, at han var en fremragende kuglestøder. Vægten på kanonkuglerne var 16 pund (7,26 kg), identisk med vægten på de kugler, der i dag benyttes af mænd; kvindernes kugler vejer 4 kg. Der stødes fra en betonbelagt ring med en diameter på 2,13 m. Se atletik.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki