• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tovtrækning

Oprindelig forfatter MSC Seneste forfatter Redaktionen
; se ill. til De Olympiske Lege

Tovtrækning. Tovtrækning var en olympisk disciplin 1900-20 som en del af atletikken. Et mandskab (tv.) bestående af danskerne Eugen Schmidt, Edgar Aabye og Charles Winckler samt svenskerne Gustaf Söderström, Karl Gustav Staaf og August Nielsson besejrede ved legene i Paris 1900 på banen i Boulogneskoven et fransk hold og vandt det olympiske mesterskab.

tovtrækning, idrætskonkurrence, hvor to hold a normalt otte personer trækker i hver sin ende af et ca. 35 m langt tov, som har en markering på midten samt 4 m og 5 m til hver side fra midten. Midtermærket placeres over en midterlinje på konkurrencepladsen, og det hold har vundet, der først trækker modstandernes 4-m- mærke over midterlinjen.

Tovtrækning kendes fra oldtiden og var olympisk disciplin under atletik 1900-20. Det internationale forbund, Tug-of-War International Federation (TWIF), blev stiftet 1960 og arrangerer udendørs og indendørs VM. I de fleste lande, inkl. Danmark, er tovtrækning dog først og fremmest en fritidsaktivitet, der dyrkes på lejrskoler mv. Danmark vandt OL-guld i tovtrækning i 1900 s.m. Sverige.