Muhammed Ali er så let på tå, at han næsten svæver, mens han danser rundt om Sonny Liston i VM-kampen i 1964. På dette tidspunkt hed Ali stadigvæk Cassius Clay.
Muhammad Ali, Cassius Marcellus Clay, f. 17.1.1942, amerikansk professionel bokser og den eneste, der tre gange har vundet VM i sværvægt.
Muhammad Ali tilførte boksesporten en hidtil ukendt hurtighed og dansende elegance og blev både i og uden for ringen et symbol på afroamerikanernes borgerrettighedskamp.
I 1965 blev han medlem af Nation of Islam og tog sit arabiske navn. Han fik frataget bokselicensen i 1967, da han af religiøse grunde nægtede at gøre militærtjeneste i Vietnam, men gjorde comeback i 1970.
Ali vandt OL-guld i letsværvægt i 1960 og blev derefter professionel. Han vandt VM i sværvægt i 1964 i en kamp mod Sonny Liston (1932-70), i 1974 med en sejr over George Foreman og igen i 1978 ved at besejre Leon Spinks, som han tidligere samme år havde tabt til.
Muhammad Ali trak sig en tid tilbage i 1979, men en titelkamp imod Larry Holmes i 1980, som han tabte, satte det endelige punktum for en meget succesfuld boksekarriere.
Viser 1-1 af 1
Att: Alle Billedet for neden stammer ikke fra "superfight 1" i 1971 i Madison Square Garden, men fra "superfight 2" samme sted den 28. januar 1974 Med venlig hilsen Peter Kristiansen
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki