• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arsenal FC

Oprindelige forfattere SAnk og THjJ Seneste forfatter Redaktionen

Arsenal FC, Arsenal, engelsk fodboldklub, stiftet i 1886 af medarbejderne ved Woolwich Arsenal Armament Factory. I 1891 blev klubben professionel, og i 1913 fik den hjemmebane på Highbury i Nordlondon; siden 2006 benyttes det nybyggede og større Emirates Stadium i Islington uden for London som hjemmebane.

Arsenal indtrådte i 1893 i 2. division af den britiske fodboldliga, rykkede op i 1. division i 1904, og var i 1992 med til at etablere Premier League, hvor klubben siden har spillet. Klubben — med kælenavnet the gunners — vandt i 2004 deres 13. engelske mesterskab; desuden vandt klubben Europacuppen for pokalvindere 1994.

Flere danskere har spillet for Arsenal: John "Faxe" Jensen (f. 1965) i perioden 1992-96 og Sebastian Svärd (f. 1983) 2000-05 samt Nicklas Bendtner 2004-14 og Jonas Rasmussen (f. 1991) 2007-09.

Arsenal FC's officielle hjemmeside