• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicki Pedersen

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Nicki Pedersen, f. 2.4.1977, dansk speedwaykører; uddannet maskinarbejder. Nicki Pedersen er født i Odense og voksede op i Brenderup på Fyn. Han begyndte at køre speedway som barn og debuterede på bane som 11-årig for Fjeldsted Speedway Klub.

I 2002 vandt Nicki Pedersen sit første individuelle DM, en bedrift han siden har gentaget seks gange, senest i 2011. Han har desuden vundet DM for hold seks gange (2012).

Den hårdt fightende og temperamentsfuldt kørende Nicki Pedersen har kørt for flere klubber i både Danmark, Sverige, Storbritannien, Polen og Tjekkiet og er senest (2012) tilknyttet Holsted Speedway Klub (Danmark), Vargarna Speedway (Norrköping, Sverige), GKS Wybrzeże Gdańsk (Gdańsk, Polen) og Auto Klub Markéta Praha (Prag, Tjekkiet).

I 2002 var Nicki Pedersen med til at vinde sølv for Danmark ved VM for hold, og siden har han været en dominerende skikkelse i toppen af international speedway med tre individuelle verdensmesterskaber (2003, 2007 og 2008), to verdensmesterskaber for hold i 2006 og 2008 samt endnu en sølvmedalje ved VM for hold i 2007.

Nicki Pedersen har samlet (2012) vundet 11 grandprixtitler i VM-serien SGP (Speedway Grand Prix) og er bl.a. indehaver af rekorden for at have været i flest grandprixfinaler i den samme sæson (ni gange i 2008).

Han er desuden bl.a. blevet kåret til Årets Idrætsnavn i Danmark 2003 og har vundet dagbladet B.T.'s Guld i 2003 og 2007.

I 2010 blev Nicki Pedersen portrætteret af Dan Philipsen i biografien Over stregen - Nicki Pedersen bag facaden.

Nicki Pedersens officielle hjemmeside



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Nicki Pedersen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik