svømmesport

Konkurrenceforhold

Svømmekonkurrencer afvikles i 25- og 50-m-bassiner. Vendingen med efterfølgende afsæt gør svømningen lidt hurtigere i 25-m-bassin. VM afvikles på 25- og 50-m-bane, OL på 50-m-bane. Bassinet er delt i ti baner, som adskilles af flydende, bølgebrydende banetove; de to yderste baner bruges ikke i konkurrence, fordi vandmodstanden ved tilbageslag af bølger er større her.

Under hver bane er der en mørk linje på bassinbunden, som standser 2 m fra endevæggen med en tværlinje for at angive afstanden til vendingen. Til samme formål i rygcrawl er der spændt flag på tværs af bassinet 5 m fra endevæggen; også på endevæggen er der lavet markeringer. Vandtemperaturen skal være 25-27 °C.

Startspring foregår fra en skammel undtagen i rygcrawl, hvor svømmeren starter i vandet med ryggen mod svømmeretningen. Startskamlen har ru overflade med en hældning på maks. 10% mod vandet. I startskamlen findes håndtag, som rygsvømmeren kan holde fast i. Anden gang, der tyvstartes, diskvalificeres svømmeren. Tiderne registreres ved berøring af en plade med elektronisk registreringsudstyr eller med stopur.

Discipliner

Fælles for de fire svømmearter er, at armene udfører S-lignende bevægelser og dermed trækker i/skubber på vand, som hånden ikke allerede har sat i bevægelse, hvad der giver den mest effektive fremdrift. Når hænderne vinkles, minder armbevægelserne om en skibsskrues.

I fri svømning kan svømmeren selv bestemme, hvordan fremdriften foregår. Oftest svømmes crawl, som er hurtigst, fordi den konstante fart og helt vandretliggende kropsholdning skaber mindst mulig modstand i vandet, samtidig med at svømmeren kan skabe den optimale fremdrift. Vendingen foregår hurtigst med en saltovending (en kolbøtte); en del af kroppen (fødderne) skal røre endevæggen. Det er tilladt at svømme de første 15 m under vandoverfladen, hvor modstanden er mindre end i vandoverfladen.

I rygcrawl skal den rygliggende position fastholdes gennem hele løbet, undtagen i vendingen, hvor det er tilladt i sidste tag at vende rundt på maven og lave en saltovending, hvor fødderne rører endevæggen. Også i rygcrawl kan de første 15 m tilbagelægges under vandoverfladen.

© Colourbox

Svømmesport. Butterfly.

I butterfly skal armene føres simultant i hele bevægelsen og frem over vandet. Svømningen skal foregå brystliggende. Benene bevæges simultant op og ned. Begge hænder skal røre væggen i vendingerne. De første 15 m kan tilbagelægges under vandoverfladen.

Brystsvømning skal foregå på brystet, hænderne må ikke føres bag hoftelinjen, og armene skal føres frem delvis i vandet. Det ikke fuldt gennemførte armtag og vandmodstanden i fremføringen gør brystsvømning til den langsomste af de fire arter. Mht. svømmereglerne adskiller brystsvømning sig fra de tre andre, idet en del af kroppen i disse svømmearter skal være over vandet i hele løbet, mens hele kroppen i brystsvømning kan være under vandet; hovedet skal dog bryde overfladen i hvert tag.

Ud over de fire svømmearter afvikles konkurrencer i medley, som udgør en blanding af alle fire svømmearter. Individuelt svømmes i følgende rækkefølge: butterfly, rygcrawl, brystsvømning, fri svømning, mens rækkefølgen i holdkap er rygcrawl, brystsvømning, butterfly og fri svømning.

Ved VM og OL konkurreres på distancer mellem 50 og 1500 m (mænd, kvinder og hold). Desuden afholdes der konkurrencer for svømning i åbent vand på 5 og 25 km (mænd, kvinder, hold).

© dgi-byen

Svømning. Traditionelt er svømmehaller indrettet efter konkurrencesvømningens krav til banemål med længder på 25 m eller 50 m. Fra 1970'erne har svømmehalsbyggeriet imidlertid også omfattet såkaldte vandlande med forskellige legebetonede aktiviteter eller som her Vandkulturhuset i DGI-byen i København, åbnet 1999.

Historie

Svømmefærdighed er der vidnesbyrd om flere tusinde år før Kristi fødsel. På assyriske og egyptiske relieffer og papyrusruller ses svømmende mennesker. I antikkens Grækenland og Rom optræder svømning som en vigtig færdighed for krigere, som skulle kæmpe på søen.

I Norden var vikingerne kendt for deres svømmefærdigheder, og kilder beretter om svømmeundervisning i middelalderen, hvor en oppustet svineblære fungerede som opdriftshjælpemiddel.

De første organiserede svømmekonkurrencer fandt sted i England i 1830'erne, hvor man i London opførte svømmebassiner. Det internationale svømmeforbund, Fédération internationale de natation amateur (FINA), blev stiftet i 1908.

I konkurrencesvømningens begyndelse udførtes en form for brystsvømning på siden med et slyngbentag. Crawl udvikledes, ved at den ene arm førtes frem over vandet.

Først omkring 1900 begyndte man at skelne mellem brystsvømning og crawl. På ryggen udførtes "omvendt brystsvømning", dvs. rygsvømning med synkron armfremføring. Samtidig med udviklingen af crawl udvikledes også rygsvømning med asynkron armcyklus (rygcrawl).

I 1953 havde brystsvømningen udviklet sig med armfremføring over vandet, hvad der førte til, at denne svømmeart blev udskilt som butterfly; samtidig lavedes butterflybensparket om til delfinbenspark, som svarer til crawlbenbevægelsen, dog med synkrone bevægelser.

Internationale konkurrencer

Svømning var på programmet ved de første Olympiske Lege i 1896 (dog kun for mænd, kvinder fra 1912). Butterfly kom på OL-programmet fra 1956, og medley fra 1960.

© Colourbox

Svømmesport.

Årlige europæiske mesterskaber (EM) på kortbane (25 m) er arrangeret siden 1926 (kvinder siden 1927). Fra 1981 er EM desuden afholdt på langbane (50 m) hvert andet år i ulige år. Det er dog fra og med år 2000 skiftet, så det afholdes hvert andet år i lige år.

Verdensmesterskaber på langbane er afviklet fra 1973, hvert fjerde år fra 1978. VM er siden 1993 også afholdt på kortbane. Fra og med år 2000 afholdes VM hvert andet år på kortbane og fra og med år 2001 hvert andet år på langbane.

Dansk svømning

Med Skoleloven af 1814 indførtes svømning på skoleskemaet. Reel svømmeundervisning er dog kun forekommet få steder, hvor der har været adgang til åbent vand eller til de badeanstalter, som blev bygget rundt om i landet og dannede rammen for undervisning og træning helt op til 1920'erne og 1930'erne, da de første svømmehaller blev bygget.

Der findes i begyndelsen af 2000-t. næsten 300 svømmehaller i Danmark, og ca. 75% af de kommunale folkeskoler tilbyder svømmeundervisning i skoleforløbet.

Dansk Svømme- og Livredningsforbund, DUKA-svøm og Dansk Skoleidræt har udviklet De Danske Svømmeprøver, som svømmeundervisningen i klubber og skoleregi kan anvende mhp. at lære eleverne selv- og livredning (se også Skoleidrætsmærket).

Det første egentlige danske mesterskab for mænd blev afviklet i 1896, mens kvinder først deltog fra 1909. I 1907 oprettedes Dansk Svømme og Livrednings Forbund, fra 2002 Dansk Svømmeunion.

Allerede ved OL 1900 vandt Danmark en OL-medalje (bronze), men især 1927-50 havde landet mange svømmere i den internationale elite, vandt mange medaljer ved OL (1936 og 1948) og satte adskillige verdensrekorder; det var med svømmere som Ragnhild Hveger, Inge Sørensen og Greta Andersen.

I 1980 vandt Susanne Nielsson (f. 1960) bronze i 100 m brystsvømning ved OL. I 1988 vandt Benny Nielsen (f. 1966) sølv i 200 m butterfly. I 1990'erne og begyndelsen af 2000-t. har Mette Jacobsen, Louise Ørnstedt og Lotte Friis markeret sig internationalt med flere VM- og EM-medaljer.