ølejr, ferieform, hvor deltagerne i som oftest en uge danner mindre, selvstyrende og selvfinansierende samfund med udgangspunkt i et på forhånd valgt tema som fx selvudvikling, familien, dans eller håndværk. De første ølejre på Livø, Nekselø, Lyø og Møn blev iværksat i 1970 af Kulturministeriet i anledning af det europæiske naturfredningsår, og i 1971 stiftedes Ølejrbevægelsen, som i 2005 arrangerede ni ølejre. Derudover findes ølejre, som ikke længere sorterer under bevægelsen, bl.a. kvindelejren på Femø, afholdt første gang 1971. Ingen ølejre modtager i dag offentlige tilskud.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki