rejse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rejse. Oplysningstidens rationalisme og troen på, at alting kunne registreres og systematiseres, skabte en ny type opdagelsesrejser, der havde til opgave at indsamle viden inden for mange videnskabelige områder. Den Arabiske Rejse 1761-67, bekostet af Frederik 5., gik bl.a. til Yemen, som siden oldtiden var kendt som Arabia Felix (Det Lykkelige Arabien). Rejsen havde oprindelig et bibelvidenskabeligt formål, men det var især inden for områder som botanik, filologi, geografi og zoologi, at man nåede resultater. Af den kongelige instruks' punkt 2 fremgår det, at Alle føromtalte rejsende skal sammen begive sig til Det Lykkelige Arabien og i fællesskab til stadighed have dette af Os allerunderdanigst fremsatte hovedformål for øje, at de skal gøre så mange opdagelser for videnskaben, som det vil være muligt. Kobberstikket, der er udført af ekspeditionens illustrator, G.W. Baurenfeind (1728-63), er en del af en serie med hovedbeklædninger fra Cairo. Carsten Niebuhr, der var med som kartograf og kassemester, var rejsens eneste overlevende, hvilket er grunden til, at det er hans navn, man forbinder med den videnskabelige ekspedition.

rejse, det at bevæge sig fra et sted til et andet over en vis afstand i en vis periode, uden at det har rutinepræget karakter. Begrebet benyttes dels om en lang række konkrete fysiske rejser med vidt forskellige formål (handels-, pilgrims- og opdagelsesrejser, videnskabelige ekspeditioner, dannelses- og turistrejser), dels om mentale rejser (via fx tv, computer og rejsebøger) samt sjæle- og ånderejser (se shamanisme) og som metafor for bl.a. menneskelivet og døden (den sidste rejse).

Enhver rejse kan opleves på to niveauer: Et ydre, hvor rejsen foregår som en bevægelse i tid og rum, og et indre, hvor de ydre rejseoplevelser bearbejdes og tolkes. En rejse medfører forandring; man er ikke den samme, når man vender hjem. Enhver rejse er således en erkendelsesproces, som giver den rejsende mulighed for at erhverve ny eller måske tabt viden om sine omgivelser og sin egen identitet.

At være på rejse betyder først og fremmest, at man er væk hjemmefra, fjernt fra sin hverdag, løsrevet fra daglige rutiner og forpligtelser. Den rejsende overskrider grænsen mellem det hjemlige og det fremmede og undergår forvandlingen fra en kendt person i sin egen verden til en fremmed i en fremmed verden. Ved at kommunikere med den fremmede verden på afstand af det kendte nedbrydes den rejsendes verdensorden, og mulighederne for forandring og for overskridelse af indre grænser opstår. At være rejsende er også at være undervejs, i bevægelse, i en tilstand af uafsluttethed, hvor man er på vej mod et rejsemål, man endnu ikke har nået eller måske aldrig når. I enhver rejse indgår de to elementer: at være undervejs og at nå målet. Alt efter, hvilken type rejsende der er tale om, vægtes betydningen af disse elementer forskelligt. For nogle er det først og fremmest mødet med rejsens mål, der tæller, for andre, fx forfatteren Ib Michael, er "undervejs altings mål".

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om rejse i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Rejse. Oplysningstidens rationalisme og troen på, at alting kunne registreres og systematiseres, skabte en ny type opdagelsesrejser, der havde til opgave at indsamle viden inden for mange videnskabelige områder. Den Arabiske Rejse 1761-67, bekostet af Frederik 5., gik bl.a. til Yemen, som siden oldtiden var kendt som Arabia Felix (Det Lykkelige Arabien). Rejsen havde oprindelig et bibelvidenskabeligt formål, men det var især inden for områder som botanik, filologi, geografi og zoologi, at man nåede resultater. Af den kongelige instruks' punkt 2 fremgår det, at Alle føromtalte rejsende skal sammen begive sig til Det Lykkelige Arabien og i fællesskab til stadighed have dette af Os allerunderdanigst fremsatte hovedformål for øje, at de skal gøre så mange opdagelser for videnskaben, som det vil være muligt. Kobberstikket, der er udført af ekspeditionens illustrator, G.W. Baurenfeind (1728-63), er en del af en serie med hovedbeklædninger fra Cairo. Carsten Niebuhr, der var med som kartograf og kassemester, var rejsens eneste overlevende, hvilket er grunden til, at det er hans navn, man forbinder med den videnskabelige ekspedition.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/07/2009
Ekspert
JHan
Oprindelig forfatter
KGrH
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki