Tinsoldat. Franske kolonisoldater som flade tinsoldater; højde 6 cm. Soldaterne er formentlig fremstillet i Tyskland i 1850'erne og findes i dag på Nationalmuseet.
tinsoldat, miniaturefigur til opstilling i militære eller civile tableauer. Tinsoldaterne blev oprindelig støbt af kandestøbere i skiferforme, hvori figuren var indgraveret. Egentlig masseproduktion begyndte i Nürnberg i 1760'erne, og de små soldater blev snart populært drengelegetøj. De tyske tinstøbere kunne levere serier, der frem til 1. Verdenskrig afbildede tidens krige, og de små soldater var ledsaget af et væld af aktuelle civilpersoner. I 1848 aftalte to store tyske tinstøberfirmaer, Allgeyer og Heinrichsen, en standardhøjde på ca. 3 cm for fodfolksfigurer og ca. 4 cm for ryttere, hvilket blev grundlaget for en stærk samlerinteresse, også blandt voksne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki