Slør. En atelieroptagelse af et københavnsk brudepar ca. 1912. Han i diplomatsæt, der var den gængse festdragt for mænd endnu på den tid, hun i hvid brudekjole og med blottet hals, et snit, der fortrængte den højhalsede kjole i tiden efter 1. Verdenskrig. Det var i samme periode, den hvide brudekjole selv på landet blev mere almindelig end den sorte. Bruden bærer dels en håndbuket, dels en brystbuket. De fleste bærer blot én buket, siden 1830'erne normalt en håndbuket.

.

Et slør er hovedbeklædning fortrinsvis i tyndt, ikke faconsyet stof. Det fastgøres på hovedet, ved at det bindes eller nåles og har en nedre løsthængende kant. Sløret er i flere tidsaldre og kulturer nært knyttet til kvinders ærbarhed. Kvinder, der går ind i en klosterorden, "tager sløret", idet de for altid dækker deres hoved med et eller flere stykker stof, der først og fremmest skjuler håret og dermed det erotisk kvindelige.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af det hollandske sluier, af sleuren som betyder at 'slæbe'.

Brudesløret er en videreførelse af middelalderens lin, den gifte kvindes symbol på agtværdighed, men også på den tabte uskyld. Derfor rives sløret traditionelt i stykker af gæsterne under bryllupsfesten. Betegnelsen slør bruges også om de muslimske kvinders hovedtørklæde eller chador.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig