En sydvest er en hat med puld i fire dele og en skygge, der er bredest i nakken. Oprindeligt var hatten en del af sømandens og fiskerens arbejdstøj. Sydvesten var tidligere syet af voksdug, men er siden i lighed med andet regntøj fremstillet af gummi, plast, nylon m.m.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet sydvest kommer af tysk Südwester; ordet sigter oprindelig til beskyttelse mod dårligt vejr fra SV.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.