Yves Saint Laurent, Claudia Schiffer og Carla Bruni, efterår/vinter-kollektionen 1996/1997.

/Polfoto.

Haute couture, (fr. 'høj, avanceret syning'), højere skrædderkunst fra (parisiske) modehuse.

Ca. 50 år efter Den Franske Revolution sikrede luksusforbruget hos det nye bourgeoisi eller borgerskab, at dameskrædderen (couturier) som andre frisatte kunstnere på markedet kunne selvstændiggøre sig som modeskaber (créateur).

Betegnelsen stammer fra briten Charles Frederick Worth, der etablerede sit modehus i Paris i 1858 og dermed grundlagde haute couturen. Det nye var, at alle leddene i kjolefremstillingen nu samledes på et og samme sted; kunderne behøvede ikke længere selv vælge modellen, købe stoffet og først derefter gå til skrædderen.

En nyhed var det også, at Worth lancerede sin kollektion på levende modeller (sosies 'dobbeltgængere'), der viste tøjet for modehusets faste kunder. Staben bestod desuden af syersker (midinettes). Modeskaberens navn syedes ind i tøjet som en slags signatur, der garanterede en vis ensartethed i kreationerne og gav dem status som eksklusive kunstværker.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet befæstede haute couturen sin store betydning blandt Paris' demimonder og det europæiske borgerskab. Modehusene var forpligtet til at levere to kollektioner om året omfattende 75 modeller og ca. 45 fremvisninger.

Efterhånden orienterede man sig mod en voksende udenlandsk købekreds, og håndværket betonedes for at imødegå kopiering. Allerede i 1933 forsøgte enkelte modeskabere sig dog som en effekt af børskrakket med design af konfektion.

Coco Chanel var en af de første, der indførte accessoires (tilbehør som parfume, smykker, hatte) som en vigtig del af stilen og indtægten. Efter 2. Verdenskrig blev prêt-à-porter (designet stangtøj) en anerkendt måde at forholde sig til kopieringsproblemet på. Det designede konfektionstøj solgtes i butikker i alle verdensdele for en lavere pris, og massemoden var en realitet.

I slutningen af 1900-tallet, efter modens politisering i antimoden og en efterfølgende afmatning af modenyhedens effekt, virker haute couturen anakronistisk. Dog findes der stadig eksklusive designere, enkelte købere og en stor bevågenhed hos pressen. Denne skyldes dels de halvårlige fremvisninger på eksklusive modeller, dels branchens nyvundne status som kunstart. Se også klædedragt og mode.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig