| Læs også |
|---|
| • fysikomagi • fysisk umulighed • paritetstransformation Fundet ved søgning på naturlov |
| Til forsiden |
naturlov, i naturvidenskaben generel og velbegrundet sammenhæng mellem fysiske størrelser. Naturlove kaldes i videnskabsteorien også for nomologiske udsagn.
Der er mange typer af naturlove. Nogle er kvalitative og normalt udtrykt i sproglige udsagn som fx "alle salte består af ioner", mens andre, som Maxwells love for elektromagnetisme, er kvantitative og matematisk formulerede. Naturlove kan være deterministiske som Newtons love i mekanikken, eller udtrykke statistiske sammenhænge som fx Hardy-Weinberg-loven i biologi. Empiriske love eller lovmæssigheder, fx brydningsloven i optik, giver en korrelation mellem størrelser og har et begrænset gyldighedsområde; de vil ofte kunne udledes af de fundamentale naturlove, der gælder universelt. Det er fysikkens ambition at reducere antallet af disse fundamentale love mest muligt.
Forestillingen om naturlove fandtes ikke i antikken og blev først brugt i 1200-t. af Roger Bacon. Det spillede dog først en rolle fra 1500-t. og blev i det følgende århundrede grundlaget for den nye naturvidenskab.
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki