Arbejdsgilder, fester eller sammenkomster, der afholdes i forbindelse med kollektive arbejdsopgaver. Når der i det gamle landsbysamfund deltog flere i arbejdet end dem, det enkelte hushold rådede over, blev der ved afslutningen holdt mange forskellige fester: bygsædegilde, høslætgilde, høstgilde, gåseplukningsgilde, tærskegilde og andre. I forbindelse med hjemmefremstilling af tekstiler o.l. brugtes betegnelsen ikke alene om det afsluttende traktement, men også om den kollektive udførelse af arbejdet: kartegilde, spindegilde, bindestue m.fl. En del arbejdsgilder blev givet i forbindelse med bygning og reparation af huse: klinegilde, stengilde, ovngilde, tømmergilde. Hertil hører rejsegilde, som håndværkerne endnu i starten af 2000-t. — også i byerne — kræver, at bygherren afholder med ophængning af en eller flere kranse over det færdige tagværk og med fest for alle på arbejdspladsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.